Julekalender 2010
Julekalender 2010
Hej Else, Hvis nu, jeg godt kunne tænke mig, at have en rolle i den julekalender, der kommer næste år, hvad skal jeg så gøre? Jeg har i forvejen ikke gået på nogen skuespillerskole, eller noget som helst, andet, for at blive udlært skuespiller - så er der en chanche? Jeg bor i Jylland. Hvad skal man gøre? Hilsen Jonas
Hej dreng 13
Jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil være med i næste års julekalender. Der er bare noget helt specielt ved de julekalendre som de viser i TV.
Jeg tror godt det kan være svært at komme med i en julekalender, men bestemt ikke umuligt, og hvis det er noget du brænder for synes jeg helt sikkert du skal prøve at gøre noget ved det.
Jeg ved ikke sådan helt præcis hvad der skal til, men jeg vil gerne komme med nogle bud du kan arbejde videre med.
Først og fremmest tror jeg det kunne være en god idé hvis du prøvede kræfter med skuespillerfaget. Mest af alt for at du kan finde ud af om det egentlig er noget for dig. Der findes rigtig mange små teater og drama skoler for børn, hvor du kunne starte med at prøve dit talent af. Du kan prøve at gå på nettet og se hvad der findes i nærheden af din by.
Du kunne også prøve at kontakte både Tv2 og DR, for at høre om de skal lave en julekanlender næste år. Det er lidt forskelligt om de laver noget nyt eller om de bare genbruger noget gammelt. Hvis de skal, kan du måske høre om de har brug for skuespillere, og hvilken slags skuespillere de skal bruge.
Jeg håber du giver din drøm en chance.
Held og lykke
Else