Mobbet eller ej?

brevkassespørgsmål

Mobbet eller ej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hey, jeg er en pige på 12 år, som har lidt problemer i skolen. Altså først gik jeg på den her skole. De holdt mig udenfor og lod som om jeg var luft. Jeg ringede tit til dem eller spurgte dem i skolen om de kunne være sammen en dag. Men de svarede bare nej, og var så sammen med de andre i stedet. Jeg synes at det var underligt efter at de havde givet mig næsten al deres opmærksomhed inden sommerferien da jeg først begyndte. Så lavede min dansk-lærer denne regel at vi hver især skiftede til at vælge en leg som alle de andre også skulle lege. Jeg synes at det var dejligt at få nogle at være sammen med i frikvaterene. Men jeg fandt hurtigt ud af at de ikke gad at lege nogle af de lege jeg gerne ville lege. Så jeg valgte ikke, men lod bare dem gøre det. Og det var sådan nogle lege hvor der "ikke var plads" til at jeg kunne lege med. Det stoppede min dansk-lærer hurtigt efter og jeg var igen den triste pige der gik alene. Så jeg valgte at flytte skole. Nu har jeg gået på denne skole i snart 4 år. Og nu begynder det samme lige så stille at ske igen. Men jeg skal have en ny klasse i 7. Spørgsmålet er bare om jeg skal flytte skole inden? Og er det overhovedet mobning? Hilsen Pigen der altid er alene....

Svar: 

Hje med dig

Jeg synes ikke det er okay, hvis de andre leger nogle lege, hvor der "ikke er plads" til dig. Ja, det er mobning og jeg synes det er godt, at din lærer prøvede at hjælpe. Desværre hjalp det ikke.

Nu kan du mærke det begynder lidt igen på den nye skole, og jeg kan godt forstå du tænker meget over hvad du nu skal gøre. Det er rigtig godt at du siger til, når du kan mærke det, fordi så er det også lettere at hjælpe dig.

Sidste gang skiftede du skole og nu tænker du på om det er løsningen igen. Det er ikke altid så sjovt at skifte skole, fordi man skal starte forfra og lære en masse nye mennesker at kende. Du skal også skifte klassekammerater i 7 klasse og derfor synes jeg ikke du skal skifte skole lige nu.

I stedet for synes jeg, at du faktisk skal gøre det som du har gjort her i brevkassen. Nemlig fortælle det til de voksne. Og de første du skal fortælle det til er dine forældre, fordi hvis de ved hvordan du har det, kan de bedre hjælpe dig og trøste dig, hvis du en dag er ked af det.

Det er ikke rart at føle sig uden for og det er de voksne der har ansvaret for at dine klassekammerater opfører sig ordentligt over for dig. Derfor skal du (måske sammen med dine forældre) fortælle din lærer hvordan du har det. Sammen med din lærer skal i finde ud af, hvad i bedst kan gøre, så det bliver nemmere at være dig i klassen.

Rigtig mange lærere er gode til at hjælpe med sådan nogle ting, og jeg håber din lærer også kan hjælpe dig.

Hvis du har brug for at snakke med en helt anden voksen, så kig forbi vores chat her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19 og her kan du være anonym.

Venlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program