til Christine & Marianne
brevkassespørgsmål
til Christine & Marianne
Hej. Dette spørgsmål er nok mest til psykologerne. Jeg er en 17-årig pige der nu i snart 2-3 år har haft et virkelig stort problem. Oftest når vi sidder ved spisebordet, lægger jeg mærke til at jeg kan hører når min mor tygger sin mad, jeg lægger mærke til når hun smasker, eller gør andre ikke så pæne ting ved bordet. Eller laver "mærkelige grimasser" når hun skal tage en bid. Når jeg ser det får jeg en utrolig vred fornemmelse inde i mig. Jeg bliver helt frustreret og ked af det, og siger det til hende. Hun bliver selvfølgelig også tit træt af at hører mig kritisere hende. Jeg synes nogle af de ting er klamme, men mange voksne mennesker spiser sådan. Og det kan man kan hører hendes mad der tygges, er jo bare sådan hende "mund" er bygget. Alligevel så bliver jeg VIRKELIG VIRKELIG VRED OG KED AF DET INDENI! Jeg har slet ikke lyst til at spise eller sidde ved bordet, alligevel bliver jeg sidende: bare for at ku' fortsætte med at kritisere hende. Jeg har før gået itl psykolo et år, hvor jeg spurgte hende flere gange om hun havde et godt råd til hvad jeg skulle gøre, om hun havde nogle goder råd om tanker/sætninger jeg skulle sige til mig selv men i stedet analyserede de mig bare, som de fleste psykologer gør. Derfor spørger jeg jer: ligeud af posen! Har i nogen forslag til hvad jeg kan tænke og sige til mig selv i de her situationer for at ignorere det,og bare nyde tiden med min familie ved spisebordet?? Er der andre der lider af det som jeg gør? Jeg sidder skråt over for min mor når vi spiser. Hilsen hende der ødelægger hendes families liv.
Svar:
Kære pige på 17!
Det lyder som om, du længe har gået og kæmpet med den stigende irritation, der er inde i dig. Det er dejligt, at du prøver søge råd for den vrede, der opstår i dig. Det ville virkelig være synd, hvis den skulle ødelægge alle jeres måltider!
Først og fremmest synes jeg, at du skal prøve at tage en snak med din familie om din irritation. Når du kritiserer din mor ved bordet, mens I spiser, er der ikke mulighed for, at få en ordentlig snak om situationen. Det ville være bedre, hvis I alle kunne sætte jer ned og tale om det på et andet tidspunkt. Måske kan I sammen komme frem til nogle idéer uden at blive vrede eller kede af det? Hvis du er åben omkring dine tanker, er det lettere for jer at tale om dem. Hvis du kun giver udtryk for din irritation, mens I sidder ved maden, gør du det svært for jer at finde en løsning.
Du spørger om der er andre, der lider af det du gør. Det tror jeg, der er. Jeg ved ikke hvorfor du gik til psykolog eller hvad I fandt frem til under jeres analyse, men jeg tror ikke nødvendigvis, der er noget galt med dig eller din irritation.
Jeg tror det ville hjælpe dig og din mor at få talt ud om jeres situation. Hun kan sikkert ikke gøre for at hun smasker og hun bliver sikkert ked af, at du kritiserer hende hver gang, I spiser sammen. At tale situationen og følelserne grundigt igennem uden at kritisere hinanden, kan give jer en større forståelse for den andens situation. På den måde kan det være, at du selv finder nogle sætninger, du kan sige til dig selv. Det er vigtigt, at du ikke bare finder på en eller anden sætning, men at du finder på en sætning, der er sandt for dig og som du kan forholde dig til!
Helt konkret kunne I måske høre musik eller radio, mens I spiser? En smule baggrundsstøj kunne måske fjerne dit fokus fra hendes smasken?
Jeg håber at dette svar hjælper dig lidt på vej. Ellers er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os igen. Det kan være svært at komme med forslag og idéer, når vi ikke ved, hvad I har prøver. Derfor synes jeg, at du skal prøve at logge på chatten her i Cyberhus og chatte om, hvad du ellers kunne gøre. Det er altid bedst at være to til at finde på løsninger og idéer. Chatten er åben mandag-torsdag fra 14-19 og jeg tror, det kunne være godt for dig at få talt ud om din vrede.
Held og lykke herfra!
Mvh.
Christine
Relateret indhold
hej
Hej.
Kan man snakke med jer om alt?
Jeg har det meget dårligt psykisk så vil meget godt ha nogen og snakke med om alle mulige ting
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Denne historie handler om en pige, der har det mega svært.
Hun gik i skole, hun gik altid alene i frikvarterne, hun blev meget mobbet, hun var træt af alting. Da det var sommerferie græd hun bare, hun havde en masse selvmords tanker. Da skolen begyndte igen fortsat mobningen. Hun kom grædende hjem hver dag, hun ønskede bare, at hun kunne tage sit eget...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Tænker på hvad andre tænker?
Hej.
Jeg er en af de personer der går ekstremt meget op i hvad andre tænker om mig, selvom jeg egentlig helst ikke vil.
Kan man gøre et eller andet for at tænke lidt mindre over det, og ikke at være så kritisk over for sig selv, i form af at man tror andre tænker det værste om en?...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
