Ikke lyst til at leve..
Ikke lyst til at leve..
Hej .. Jeg er en pige på 16 år og hedder Sisse. Det gør rigtig meget ondt indeni mig hele tiden, det er slet ikke til at holde ud :'-( . Det hele startede ved, at jeg sidste år ved juletid gik ned med depression og det blev bare værre og værre de følgende måneder, det resulterede i 5 selvmordsforsøg på to måneder.. Den sidste gang, var jeg ved at miste livet og det var bare ved og gå rigtig galt. Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg har det sådan, føler mit liv er lige gyldigt og føler, at jeg skuffer mine forældre selvom de prøver, at støtte og hjælpe mig så meget de overhovedet kan. Jeg er lige gået ud af 9 klasse og det har slået mit hoved helt ud af kurs, er så bange for fremtiden og 10 klasse. Jeg er begyndt og stoppe med og spise har haft problemer før med det, der blev jeg sendt til læge mange gange da min undervægt blev stor. Men da tog jeg på og begyndte atter at spise. Men nu føler keh mig klam fed og tyk igen selvom jeg lige præcis er på normal vægt. Jeg besvimer ofte, og jeg lever for tiden af et glas light cola, et glas vand og en kiks, min mor er meget betænksom og prøver, at tvinge maden i mig men så kaster jeg det op igen. Har ikke lyst til livet er bange for den nye skole, selvom lærer og det er klar over mine problemer de siger at de vil hjælpe og støtte mig men det sagde de også på min gamle skoler og der kunne jeg slet ikke med lærerne, de forstod mig ikke :'-( Er bare en fortabt pige..! Håber nogen kan give mig godt råd til hvordan jeg skal tackle den nye skole, mine spiseproblemer og min socialfobi som blev konstateret måneder tilbage. Og hvordan jeg kan gøre så min mor ikke render mig i hælene for at se om jeg endnu engang har skåret i mig selv eller prøvet at kvæle mig selv eller taget piller og sådan noget. Venlig hilsen Sisse
Hej Sisse
Hvor er det godt du har skrevet herind, fordi jeg kan godt høre på dig at det er svært i øjeblikket. Og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig fremad...
Du beskriver meget præcist hvordan du oplever det hele, for eksempel om din spiseforstyrrelse, om dine tanker om den nye skole og i det hele taget hvordan du oplever at livet er svært lige nu. Du skriver for eksempel i starten at det bare gør så ondt inden i og jeg kan godt forstå at du kan blive helt vildt bange og frustreret over de følelser.
Faktisk er du blevet så bange og frustreret at du har prøvet at tage dit eget liv. Jeg er glad for at du stadig lever, fordi dit liv er værd at redde. Du skal vide lige med det samme, at selvom det virker fuldstændigt uoverskueligt lige nu, så kan det blive nemmere at være dig og der er lys for enden af tunnelen, også selvom du ikke lige kan se det nu.
Men det kræver at du får hjælp til det og at du får hjælp fra voksne. Når du har det svært, så nytter det ikke noget at gemme på det inden i, fordi det bliver bare sværere og sværere af det og til sidst kan det virker fuldstændig umuligt. Det skal ud og du skal have snakket med nogle voksne som kan hjælpe dig i virkeligheden.
Så lige nu handler det om, at du samler alt det mod og de kræfter du har inden i og så griber de forslag jeg har til dig nu. Ud fra de ting du fortæller mig, så er det nemlig meget vigtigt at du gør det med det samme, okay?
1. Din mor og din læge.
Det lyder til at din mor rigtig gerne vil hjælpe dig og det er dejligt at høre. Det lyder også til at hun måske har brug for lidt hjælp til hvordan hun bedst kan hjælpe dig. Derfor skal i sammen tage kontakt til din læge igen.
Du fortæller at du har været ved lægen på grund af din vægt og at du for en måned siden fik konstateret social fobi. Jeg er usikker på om du er i behandling hos en psykriater, eller om det er din egen læge der har konstateret det.
Det er vigtigt din læge ved at du lever af colalight og at du kaster op igen, når din mor prøver at give dig mad.
Du har brug for at få hjælp af en psykolog eller psykriater, fordi de er rigtig gode til at snakke om de her ting som er rigtig svære og de har også nogle ideer som du kan bruge i din hverdag, så det kan blive nemmere for dig.
Fortæl din mor om hvordan du har det og fortæl hende at jeg mener det er vigtigt at i tager kontakt til lægen igen og får fortalt hvordan du har det.
2. Jeg kan godt forstå at du er bange for at starte på en ny skole. Det er helt naturligt og det kender alle, men lige nu er det ekstra svært fordi du synes livet er svært også på andre områder. Jeg synes det er helt vildt dejligt at høre, at de kender til din situation på den nye skole og at de har sagt at de gerne vil hjælpe.
Når man er sammen med mennesker er det jo ikke alle man svinger liuge godt med og dine gamle lærer svingede du åbenbart ikke så godt med. Men måske vil du synes godt om de nye og det vil jeg krydse fingre for. Mit råd til dig er at være ærlig over for de nye lærere..det vil sige fortæl dem om de tanker og overvejelser du har...Jo mere åben du er, jo bedre kan de hjælpe dig.
3. Chatrådgivningen i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen og på den måde øve dig i at få sat nogle flere ord på tingene. Jeg tror også det kunne være en god ting for dig, at chatte med en voksen, fordi så kan den voksne spørge dig om forskellige ting og så er det tit nemmere at snakke videre om det. Chatten har åben hver mandag til torsdag kl. 14-19..
4. LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd.
Det her er en super mulighed for dig, men også din mor. Prøv aat besøge deres chatrådgivning her og få en chat med dem med det samme. Det kender til de følelser og tanker som du går rundt med og er rigtig gode til at lytte og fortstå. Måske vil de også have nogle gode ideer til hvordan det kan blive lettere at være dig.
Din mor kan også få hjælp til hvordan hun bedre kan hjælpe dig. Hun kan tjekke den her side ud.
Jeg ved godt at det kan virke lidt voldsom lige at få smidt sådan 3 konkrete muligheder på banen, men det gør jeg fordi det er vigtigt at du handler nu. Dit liv er vigtigt og du har det svært lige nu. Der er voksne som gerne vil hjælpe dig, men du selv tage det næste skridt og opsøge den hjælp.
Jeg ønsker dig alt det bedste og du er kommet kanon flot igang..
Venlig hilsen
Erroll