Kære du

Jeg kan godt forstå på dit brev, at du må have haft det hårdt med mobning. Det lyder til at det er blevet bedre efter at du er kommet på privatskole, det håber jeg er rigtigt forstået, for ingen fortjener at blive mobbet..

Situationen med din mors nye kæreste, og at du nu pga. ham er blevet så bange lyder rigtig ubehagelig. Og jeg kan godt forstå det er frustrerende at gå og vente på at din sag bliver behandlet, så du kan få flere psykologsamtaler...

Efter at have læst dit brev, sidder jeg med at par tanker, som jeg lige vil dele med dig:

Hvor meget taler du med din mor omkring det? Ved hun hvor bange du er blevet, og at du kæmper med cutting og selvmordstanker? Hvis du ikke allerede taler med hende om det, så synes jeg du skal overveje at gøre det. Det er nemlig så vigtigt at få talt med ens nærmeste om det, og måske kan hun også ringe til kommunen og informere dem om, at du har selvmordstanker, så de måske forstår at du skal have hjælp nu?

Jeg sidder også og tænker på, om din privatskole mon har en psykolog tilknyttet, som du kan tale med imens du venter på, at din sag bliver behandlet?

Måske kunne det være rart for dig, at få snakket om dine selvmordstanker helt anonymt også. Her findes der fx Livslinien, som gerne vil lytte og som kan rådgive i forbindelse med selvmordstanker. Du kan ringe til dem på 70 201 201. De har åbent alle ugens dage mellem 11-23. Hvis dine selvmordstanker fortsætter, så synes jeg du skal kontakte din læge og fortælle ham om dem, for så skal der gøres noget..

Jeg håber du vil tænke over de ting jeg har skrevet, og jeg håber at din sag vil blive behandlet meget snart, så du kan få det bedre..

Mange tanker fra Heidi