Lovligt i den her alder?

brevkassespørgsmål

Lovligt i den her alder?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hejsa Er det lovligt at have en hjemmeside når man er 12 år og er det lovligt at tjene penge på den når man er 12?

Svar: 

Hej med dig

Ja, der er ikke de store problemer i at eje en hjemmeside, når man er 12 år. Du skal muligvis have det der hedder samtykke eller konsensus (dvs tilladelse) fra dine forældre, når der skal betales for domæne og webhotel. Så længe man betaler, det som det koster og ikke bryder loven omkring sidens indhold, så er det helt ok.

Med hensyn til at tjene penge på hjemmesiden, så er det lidt mere kompliceret. Det kommer an på indhold på siden (må ikke være ulovligt) og det indtjente beløb. Som udgangspunkt skal man fortælle SKAT at man er begyndt at tjene penge. Her i landet skal man også være momsregistreret som virksomhed, hvis man tjerner over ca. 50.000 om året. Jeg tror desværre ikke man kan blive momsregistreret som 12-årig, uden at der er en forælder med.

Jeg er ikke helt skarp i virksomhedsreglerne, men jeg synes du skal ringe eller skrive til SKAT. De kan hurtigt fortælle dig om du skal have en forælder ind over, når du begynder at tjene penge på din hjemmeside. Du kan finde et nummer til SKAT her.

Jeg synes i øvrigt, det er sejt, at du har mod på det. Held og lykke med din hjemmeside.

Mvh Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program