jeg ved at jeg har gjort noget forkert

brevkassespørgsmål

jeg ved at jeg har gjort noget forkert

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

hej det hele startede med at min mor var til forældre møde og mig om min halv bror sad ved computerne uden for klassen, jeg var på facebook og jeg synes det var ret kedeligt såå jeg lavede en til profil (jeg ved at det var en kæmpe fejl men jeg havde ikke tænkt over det) såå tilføjede jeg en af drengene som ven fra min klasse og vi begyndte at chatte ( han viste ikke det var mig fordi jeg havde jo et andet billed og et andet navn) jeg trode at det var normalt og han ikke vil finde ud af det. Efter ca. 2 uger fik han miit nummer (altså den piges nummer jeg overbeviste ham om jeg var) og vi begyndte at smse. Men efter juleferien havde han opdaget det var miig (self. visdste jeg godt han ville opdage det på et tidspunkt men viste ikke lige hvornår) Men det begyndte at være ret ubehageligt at være i nærheden af ham og jeg lavede kun den profil fordi jeg var forelsket i ham nu her for 2måneder siden opdagede en af pigerne det fra klassen og jeg er virkelig utryg jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre og jeg er virkelig bange for at hun skal sige det til de andre :( hvores klasse lære har sagt at på et tidspunkt skal hele klassen snakke om at chatte på internettet og facebook og arto når den dag kommer tør jeg ikke være i klassen og jeg vil vildt gerne have løst det her problem jeg tænker hele tiden på hvordan det ville være hvis jeg aldrig havde gjort det :'( håber i kan hjælpe

Svar: 

Hejsa

Jeg kan godt se at det er en rigtig øv-situation du står i og at det vil blive en stor lettelse for dig at slippe ud af den klemme du står i. Det vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe dig med :)

Først og fremmest vil jeg sige at jeg synes det er godt at din klasselærer vil tage emnet om internet og Arto op med jer i klassen, selvom du måske har lyst til at kravle i et musehul bare ved tanken! Jeg siger det fordi jeg tror langt fra at du er den eneste - det ved jeg du ikke er - som har prøvet noget lignende - der kan endda være andre i din klasse som har prøvet det ?? - men det er jo svært at få snakket om når man er så pinlig berørt af det!

Jeg synes det er vigtigt at huske på at der ikke er noget ondt i det du har gjort. Det startede som en uskyldig leg, hvor du sad og kedede dig lidt - og så blev du altså fristet til at oprette dèn profil, for at komme i kontakt med drengen som du var så (måske stadig er ? ?) forelsket i. Det var simpelthen så spændende at du blev helt opslugt og ikke rigtig fik tænkt på, hvordan det ville blive fremover. Det er hvad der kan ske!

Og hvad kan du så gøre nu? Ja, du skriver jo ikke rigtig noget om hvordan du ved at drengen har opdaget det. Har han f. eks sagt noget eller ? Du skriver heller ikke hvordan du ved at pigen fra klassen har opdaget det, -men lad os gå ud fra at de ved det:

Jeg synes faktisk at du skal være ærlig og fortælle drengen at du ked af hvad du har gjort. Jeg ved godt det bliver hamrende svært, men alligevel synes jeg det er bedre at få det sagt, for det kan blive sværere, hvis det skulle komme ud i klassen, at de så tror at du prøver på at skjule det. Hvis du har sagt til drengen at du er ked af det, så har du jo på en måde "rent bord" - det vil sige, at hvis nogen fra klassen så nævner noget, jamen så kan du være ærlig og sige ja det er rigtigt og at du godt ved det ikke var så smart gjort.

Og som sagt, - det her kunne lige så godt være sket for en af de andre i klassen!

Hvis du synes det er helt umuligt at få det sagt til ham face to face, så kunne du måske skrive til ham ? 

Hvis du har brug for flere råd om hvordan du bedst får det sagt eller andet?, så synes jeg faktisk du skal prøve at snakke med din lærer om det, fordi jeg tror måske din lærer kunne have nogle gode ideer også.

Jeg ved godt at det ikke er spor nemt det her, men jeg tror du bliver nødt til at få det ud af kroppen, for at du kan få fred med dig selv igen.

De kærligste tanker

Denise  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program