Min storesøster døde for 40 kr.

brevkassespørgsmål

Min storesøster døde for 40 kr.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Kære brevkasse. For 4 år siden mistede jeg min storesøster Anika. Jeg hedder forresten Line. Jeg var 9 år dengang, men det sidder så dybt i mit hjerte at jeg næsten ikke kan klare det.n storesøster havde været i et skidt miljø med stoffer og kriminelitet, men som 16 årig indså hun, at hun havde brug for hjælp, brug for vores forældres hjælp, hun stoppede langsomt med stoffer og flyttede hjem igen, hun blev en fantastisk storesøster der spillede spil med mig og tog mig med ud og kigge på tøj, spillede minigolf og meget andet. Så da hun havde boet hjemme i godt 5 måneder og hun havde fået det meget meget bedre mødte hun hendes eks kæreste på vej hjem fra hendes psykolog. Han spurgte hende om penge, hun sagde hun kun havde 40 kr. og det var hendes prnge og ikke hans. Han blev sur på hende og tog pengene fra hende, så troede han ikke på hun ikke havde flere penge, så han endte med stikke hende med en kniv mange gange rigtig mange gange hun døde :'-( anika døde storesøster døde. Jeg ved kun alle detaljerne fordi hans ven var ved siden af men gjorde intet, han fortalte det hele i retten dengang. Jeg lyttede ved døren da mine forældre snakkede om det om aftenen. Mit liv er et helved nu, de fik 12 år og 7 år i fængsel, men hvad nytter det? Hverken 12 eller 7 år bringer hende tilbage til mig. Hun er væk altid ikke kun 7 eller 12 år nej altid. Jeg kigger hele tiden på billedet af hende billedet hendes brune øjne, lyse hud, lyså hår jeg ligner hende næsten på en prik, en er ikke hende, hun er ikke her ikke der ikke nogen steder fuck hvor gør det bare ondt i mig. Min psykolog hjælper ikke rigtig kommer ingen vejne i mit liv. Venter på min storesøster taler endda til hende somom hun levede jeg venter og venter.. Hjælp er gået i stå. Hun blev stukket ihjel for 40 kr kan ikke leve uden hende. Fra Line

Svar: 

Hej Line

Det gør mig så ondt, at høre du har mistet din søster. Og hvor er det forfærdeligt, at hun blev slået ihjel for 40 kr!

Du har helt ret i, at den straf de har fået for slå din søster ihjel på ingen måde kan måles sig, men den smerte du føler. Og det kan synes uretfærdigt, at de kan gå fri efter henholdsvis 7 og 12 år, når din søster vil være væk for altid. Men uanset hvor mange år de får i fængsel, så giver det ikke dig din søster tilbage - så du bliver nødt til at prøve at glemme gerningsmændene. Det er bedre for dig, at du bruger dine kræfter på, at komme videre i dit liv, istedet for at spilde energi på at tænke på dem. 

Det er et stort tab, at miste en man elsker - og gør så forfærdelig ondt. Men samtidig er det vigtigt, at man efter en periode kommer videre i sit liv. Jeg kan blive lidt bekymret for dig, når du fortæller, at du stadigvæk efter 4 år føler at du er gået i stå og ikke komme videre. 
Du fortæller, at du kan finde på at tale med din storesøster, som om hun stadig levede. Jeg har hørt om flere mennesker, som finder trøst i at snakke med dem de har mistet. MEN når du skriver, at du stadigvæk venter på din søster, så lyder det lidt som om, at du har svært ved at forstå at hun faktisk er død - og at hun IKKE kommer tilbage til dig. 

Jeg er glad for at høre, at du snakker med en psykolog, for det er vigtigt, at du får hjælp til at komme videre med dit liv. Hvis du ikke rigtig føler, at dine samtaler med psykologen hjælper, er det vigtigt, at du fortæller det til ham/hende. Hvis du er ærlig over for psykologen vil han/hun bedre kunne hjælpe dig. Det betyder også, at du skal være ærlig, når du ikke føler at det hjælper, for så kan I få en snak om, hvad der skal måske skal gøres anderledes. Hvis det er for svært for dig, at sige det direkte til psykologen, kan du måske skrive på et stykke papir og give det til ham/hende næste gang i skal snakke sammen.

Jeg håber meget, at du vil fortælle psykologen om, hvordan du har det, så du kan få den hjælp du har brug for. Det er vigtigt, at du kommer videre med dit liv - for det er jeg sikker på, at din søster ønsker for dig. Jeg tror, at hun håber, at du får et dejligt liv, med mulighed for at opleve alle de ting, som hun ikke nåede i hendes alt for korte liv.

Hvis du har brug for at snakke mere, er du velkommen til at kigge forbi vores chatrådgivning her i Cyberhus. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14 -19.

Jeg håber, at du finder modet, til at få fortalt din psykolog, hvad det er du har brug for. Held og lykke med det hele.

Mange tanker
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program