hjælp mig

brevkassespørgsmål

hjælp mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

hej jeg haft det svært og har været ked af det lige siden jeg startet på efterskolen min mor og min far tror ikke på at jeg har harft det svært og har været ked af det kan i hjælpe mig?? hilsen k

Svar: 

Hej K!

Først vil jeg starte med at fortælle dig, at det er rigtig godt, at du har snakket med dine forældre om, hvor svært det er for dig på efterskolen. Men det er selvfølgelig ikke rart, at de ikke forstå, hvor ked af det du faktisk er. Derfor er det godt, at du har skrevet til brevkassen, så jeg kan prøve at hjælpe dig.

Du fortæller ikke hvad det er, som gør dig så ked at det efter du er starte på efterskole. Jeg er derfor i tvivl om det måske er fordi, at du savner dine forældre når du er væk fra dem? Eller har du svært ved at falde til på skolen og finde venner? Eller handler det i stedet om, at du måske har svært ved at følge med i timerne? Det kan også være, at det er noget helt andet som gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad det er, som gør dig så ked af, så du kan få hjælp til at få det bedre  - og nyde din tid på efterskolen. 

Uanset hvad det er som gør dig ked af det, så er det vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Måske har du mod på, at prøve at snakke med dine forældre igen? Det kan måske hjælpe dig, hvis du viser dem det, som du har skrevet her i brevkassen og mit svar. Hvis du ikke har mod på at snakke med dine forældre igen, så synes jeg, at du skal fortælle din kontaktlærer hvordan du har det. Her kan det måske også hjæpe dig, at vise læreren det, som du har skrevet til brevkassen. 

Det kan være rigtig hårdt at gå på efterskole, specielt hvis der er noget som man er ked af. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp. Hvis du ikke føler, at du hverken kan snakke med dine forældre eller din kontaktlærer - eller hvis du synes det er svært at finde ud af, så kan du logge på chatten her i Cyberhus. I Chatrådgivningen kan du anonymt chatte med en rådgiver om, hvad du er ked, hvem du skal sige det til, og hvordan du skal få det fortalt. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19. 

Jeg håber, at du har mod på at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du kan få hjælp, og ikke længere skal gå rundt og være ked af det.  

Mange hilsner
Marianne  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program