Utro:(

brevkassespørgsmål

Utro:(

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hej. Jeg er en fyr på 21 som skulle have fået en baby med min kæreste, men så fortalte hun mig at hun havde haft sex med min lille bror :( efter hun har været sammen med HAM vil hun aldrig være sammen med mig altdå have sex med mig. Hun er stadig gravid , men jeg er bare rigtig bange for om der så overhoved er min baby som hun har , jeg elsker hende så højt og vi fandt sammen da jeg var 15 og hun var 12, så vi har prøvet alt ting for første gang sammen, og hun betyder virkelig bare alt for mig og jeg kan ikke en gang forstille mig selv sammen med en anden pige .. Jeg ved ikke hvor gange de har været sammen , og det gør mig endnu mere ked af det at det var MIN LILLE BROR som hun har rent ud sagt kneppet for jeg ved ikke om hun over hoved elsker ham , og nu ved jeg heller ikke om hun elsker mig .. Lige da hun fortalt mig det blev jeg så ked af det at jeg var ved St kaste op fordi det gik lige ned i min mave og jeg visser altid min føleser for hende så jeg begyndte bare at græde også sad hun sammen med mig oh holdte om mig men det var jo ikke det samme når hun havde været sammen med ham. Jeg vil bare virkelig kender have den baby med og elske med hende og jeg har squ ikke tænkte mig at "dele" hende for hun er squ ikke en luder.. Jeg har læst en masse bøger om damer når de er gravide men fordi hun tit blev sur på mig men så kyssede hun mig igen men det var jo bare på grund af at homonerne løver rundt .. Faktisk var det her vel ikke rigtigt et spørgsmål .. Skulle bare ud med mine føleser til andre end mine venner som siger at "jeg kan godt forstå hun gjorde der" eller "knep en anden". Og det kan ikke være fordi sex er kedeligt med mig for vi prøver altid sådan noget nyt og jeg tager mig god tid til hende men ja .. Tak .

Svar: 

Hej Fyr på 21.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er rigtig hårdt. Det lyder som en rigtig svær situation, at du og din kæreste skal til at have en baby, og at hun så fortæller at hun har været sammen med din bror. Du skal vide at jeg synes det er rigtig flot, at du altid viser hvordan du føler, og ikke er bange for at vise du er ked af det og græde.

Men jeg vil sige, at det er rigtig godt at hun har fortalt dig det. Nu hvor I skal til at have en baby, så synes jeg det vigtigt at der lissom er rene linjer mellem jer. Så selvom det kan være rigtig hårdt at høre og det kan såre rigtig meget, at hun har været sammen med din bror, så er det godt at du ved det. Du skriver dog at du ikke ved hvor mange gange hun har været sammen med din bror, og det får mig lidt til at tænke at I måske ikke har snakket det her grundigt nok igennem.

Det lyder som om der er nogle ting, du ikke rigtig føler at du har fået svar på endnu. Du skriver også at du er bange for, om det overhovedet er din baby - det kan du få svar på ved at snakke med din kæreste og hvis hun heller ikke er helt sikker på, hvem der er far til babyen, så kan lægen hjælpe jer med at finde ud af det. Det er i det hele taget vigtigt at I går til lægen, for lige meget om I vil have barnet sammen eller ej, så skal der foretages en undersøgelse af din kæreste og barnet, så I kan se at alt er som det skal være.

Det er en rigtig stor ting og et stort ansvar, at få et barn. Derfor er det rigtig vigtigt at du finder ud af, hvordan du har det inderst inde med at din kæreste har været dig utro. Mit råd til dig er, at du skal finde ud af om du kan leve med det og måske tilgive din kæreste. Det er vigtigt at I får styr på tingene og finder den løsning der skal til,  hvis I skal blive sammen og have barnet.

Det er også en rigtig god idé, hvis du tager en snak om alt det her, med dine forældre eller en anden du føler dig tryg ved. Det kan være rart at have nogen omkring dig i din situation. De kan hjælpe dig (og din kæreste?) og give dig støtte. De har måske også nogle erfaringer som de kan dele med dig. Du skriver at du har brug for at komme ud med dine følelser, og fortæller om at dine venner måske ikke helt forstår hvordan du føler. Derfor er det godt at du skriver her til brevkassen. Du kan også prøve at kigge forbi chatten her i cyberhus (den har åbent mandag-torsdag kl.14-19).

Når kvinder er gravide så er det rigtigt nok som du har læst, at hormonerne kan  'køre rundt i kroppen' og det kan være svært for hende at styre sit humør. Det synes jeg er rigtig fedt, at du viser forståelse overfor. Det kan også godt ske at hun i en periode kan miste lysten til sex i forbindelse med graviditeten. Men lige i det her tilfælde vil jeg sige, det kan også være at din kæreste har svært ved at have sex med dig, fordi hun har rigtig dårlig samvittighed over det hun har gjort, og i så fald vil det kun være en naturlig reaktion. Hvis I begge kommer over hendes utroskab og har det okay med hinanden igen, så vil jeg tro at sexlysten også nok vil komme tilbage.

Du lyder som en rigtig sød og kærlig fyr, når du fortæller om, hvordan du ikke kunne forestille dig selv sammen med en anden, om hvor højt du elsker hende og de ting I har oplevet sammen.

Jeg håber du kan bruge mine råd. Held og lykke med det hele :)

Venlig Hilsen Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program