Om mig... og nederste del til Line som er jaloux

brevkassespørgsmål

Om mig... og nederste del til Line som er jaloux

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej.. Det her bliver nok et langt indlæg... Men jeg har endelig taget mig sammen til at skrive sandheden.. Jeg snakker altid udenom, hvad jeg i virkeligheden føler og hvordan jeg i virkeligheden har det.. Når min bedsteveninde kan se jeg er ked af det, og insisterer på jeg fortæller hvad det er, finder jeg altid på en løgn. Og det ender med jeg selv tror på den løgn. Det ender med jeg tror, at det er derfor jeg er ked af det.... eller ved du hvad ? Inderst inde ved jeg godt, at det ikke er.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her. Og måske er det ikke hjælp jeg håber på, ved at skrive herind. eller.. Jeg tror egentlig bare, at jeg vil fortælle sandheden, til nogen som ikke kender mig. Så mister jeg ikke nogen. Det her har ikke noget at gøre med en dreng. eller nogen jeg kender. det har ikke noget at gøre med nogen som helst. kun mig. Jeg er så flov over mig selv.. og jo det er der en grund til, du skal ikke fortælle mig jeg, at jeg skal være stolt over at skrive herind. for du har ingen ide om, hvad jeg har gjort ved mig selv. Jeg hader mig selv. helt bogstaveligt. jeg har ikke lavt selvtillid, jeg tør råbe op foran alle, jeg tør svine folk til, jeg er glad for min krop, jeg har penge, jeg har rigtig gode venner. men ved du hvad ? jeg fortjener intet af det.. og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.. jeg er født med det jeg har, jeg har aldrig kæmpet for det. ej... jeg ved ikke hvad der går af mig.. jeg har haft det sådan her i 3 år nu.. lige så snart jeg kommer hjem og er inde på mit værelse, føler jeg at jeg ikke har fortjent noget af det jeg har fået af løbet af dagen.. okay

I behøver ikke svare på det her indlæg.. jeg vil bare sige til Line, som har skrevet et indlæg herinde om jalousi, at bare fordi man er smuk, rig og alle kan lide en , betyder det ikke man er lykkelig.. det er jeg ihvertfald ikke, selvom jeg tit smiler.. for ved du hvad line? når man er så smuk og har alle de penge, så bliver du ikke elsket for hvem du er, men for dine penge og din skønhed. jeg ved det bare.. jeg er aldrig blevet elsket for den jeg er.. folk vil bare være sammen med mig fordi jeg har pengene.. og fordi jeg kan score.. men vent lige.. hvordan er det jeg kan score? nårh jo det er jo igen mit udseende.. jeg får aldrig en chance for at vise hvad jeg har inderst inde, fordi folk kan allerede lide mig bare de kigger på mig... jeg ville ønske jeg var dig Line. nu ved jeg hvad min titel skal være..

Svar: 

Kære dig
 
Jeg syntes det er rigtig godt, at du har valgt at skrive sandheden om dig og kan sagens følge dig i at det nogle gange er nemmere, at betro sig til nogle, som ikke kender dig.
 
Når jeg læser, hvad du har skrevet, så får jeg et indtryk af, at du er en meget usikker pige, der trods sin gode selvtillid, er bange for at være sig selv sammen med andre. Det kan være rigtig svært at åbne sig helt, selv for sine bedste venner, for jeg tror, at du inderst inde er rigtig nervøs for, at hvis du gør det, så kan dine venner ikke lide dig mere. At de kan lide den dig, der har penge og som tør råbe op, men at de ikke vil kunne lide den del af dig, som kan være lille og ked af det.
 
Men du skal vide, at det er okay både at vær ked af det, helt umulig og bare stille nogle dage, for sådan har alle det engang imellem – også dine venner. Sådan er det nemlig at være menneske og jeg tror, at selvom det er svært, så skal du lære, at være mere ærlig omkring dine følelser.
 
Det er nemlig ikke godt, at gå rundt og skjule hvordan du har det. Hvis du går rundt og føler du kun viser halvdelen af hvem du er, så kan det godt sætte sig i maven og det kan vokse sig til, at du sidder og hader dig selv. Det gør det, fordi både du og alle andre har brug for, at vise hvem vi inderst inde. På den måde kan vi slappe mere af og føle os trygge, sammen med de venner og den familie, som betyder allermest for os i det daglige.
 
Derfor har jeg tre ting jeg synes du skal prøve nu.
 
1: Hvis du ikke allerede gør det, så prøv at skriv dine tanker ned i en dagbog, hvor du tænker over to episoder, du havde i løbet af dagen. Var det en god/dårlig episode og hvorfor var den det? Svarede du ærligt og hvorfor/hvorfor ikke gjorde du det.
 
2: Prøv at øve dig i at være glad, for alt det, du allerede har i dit liv. Selvom du ikke har kæmpet for det du har, så fortjener du stadigvæk at have et godt liv. Du kan også sagens være med til at hjælpe andre, der ikke lever ligeså godt, hvis du gerne vil det. Det giver nogle gange en god mavefornemmelse, hvis man ved, man har været med til at gøre noget godt for andre.  
 
3: Jeg synes, du skal kigge forbi chatrådgivningen her i Cyberhus. Her kan du chatte anonymt med en voksen og fortælle lidt mere om dig selv, end du har gjort indtil nu. Så kan I, i fællesskab finde frem til nogle løsninger, som kan gøre det hele lidt lettere at være dig.
 
Hvis du får mod på det, så synes jeg, at du skal snakke med din bedste veninde. Jeg ved godt det ikke er så nemt, men det lyder som om, at hun er en person, som du kan stole på. Hun vil jo gerne have, du siger sandheden, så hende vil du nok ikke miste, ved at du er ærlig. Faktisk så tror jeg, at jeres venskab kan blive stærkere, fordi hun kan mærke, at du stoler nok på hende til at være ærlig.
 
Håber det løser sig for dig
 
Joan

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program