Hej Claus og Erroll. Jeg har simpelthen ikke vidst hvor jeg skulle skrive hen, så nu bliver det jer. Det er ikke mine egne rettigheder men min fætters jeg gerne vil spørge indtil, da jeg bekymre mig meget om ham, og får ondt i hjertet når han fortæller hvordan han har det. Han er i dag 13 år gammel, og blev for 12 år siden addopteret til Danmark med hans handicappede tvillingebor. Kasper har altid være bagud i udvikling, taler stadig ikke helt perfekt, har meget svært ved skolen, men har aldrig på nogen måde været handicappet. Alligevel blev han for et halvt år siden flyttet ud på en skole for seriøst handicappede folk. Han går i klasse med folk der er spastiske og nærmest ikke engang kan tale. Det gør ondt i hjertet at høre hvor meget han hader den skole, tager afstand fra den, og er bange for at hans normale venner skal tro, at han er handicappet.. Burde sådan en dreng ikke bare være kommet i specialklasse? Jeg har aldrig ment at hans forældre er rigtig kloge, de er fra hinanden og der har altid været en frygtelig tur som han har stået i mellem. Han bor ved hans mor som har fået fire børn udover ham, og hans handicappede bror, og det virker virkeligt til, at hun ikke gider ham.. Snakkede så sent med ham som i dag, hvor han fortalte at han hader skolen, men ved at hvis han siger han ikke vil gå der har hans mor sagt at han bliver flyttet over på en efterskole for handicappede.. Hun fortæller ham, at han er en belastning for hende, at han har en hjerneskade selvom at scanningerne fra sygehuset viser at han ikke har? Jeg synes det er hårdt, at skulle fortælle ham, at han ikke fejler noget, og at han er god nok, det burde være hans mor!! Han siger selv, at han aldrig tilgiver hans mor for dette.. kan jeg godt forstå. Nå, kan dette her passe? Ville en skole give ham lov til, at gå der hvis han ikke passede ind? Bør jeg gøre noget? Eller skal han blive ved med, at gå i klasse med folk der savler, ikke kan snakke og nogle ikke gå? Håber i kan hjælpe mig. Hilsen, xxx.