Veganer
Veganer
hej. da jeg blev 11 år valgte jeg at blive veganer. det gik ikke særlig godt for iforvejen er jeg meget kræsen og min familie brokkede sig uafbrut over det! så jeg blev "normal" igen. jeg overvejer stærkt at blive det igen men jeg er nervøs for min krop og min familie. mit spørsmål lyder på om jeg stadig kan leve sundt og dyrke sport? jeg er jo også kun 11 snart 12 år, så jeg starter jo meget tideligt. hvad syntes du? Kh. Mig
Hej med dig!
Jeg synes det er fint at du tager stilling til hvad du vil spise og hvad du ikke vil spise, men ud fra det du skriver har jeg svært ved at se hvorfor du gerne vil være veganer. Hvis du i forvejen er meget kræsen er det måske ikke så godt at indskrænke din kost yderligere - altså tage nogle ting ud fra din kost som du egentlig godt kan lide.
At være veganer kræver at man er meget bevidst om hvad det er man spiser, for at man kan få dækket alle sine behov for vitaminer og mineraler på en god måde.
Du skriver at du snart fylder 12 år. Det betyder at du så småt er begyndt at blive teenager, og at din krop over de næste par år vil gennemgå en meget stor forandring fra barn til ung kvinde. Denne proces kræver meget energi og det er derfor særligt vigtigt at din krop får dækket dens behov for vitaminer og mineraler.
Så jo, man kan sagtens være veganer og samtidig leve sundt og dyrke sport, men det er rigtig bøvlet, så det er ikke noget jeg vil anbefale til en ung pige som dig. Kunne det være en mulighed at du venter nogle år og hvis du stadig har lyst så kan du jo overveje at gøre det igen på det tidspunkt?
De allerbedste hilsner
Line