Den forvirret
Den forvirret
Hej. Jeg mødte en fyr på EUC og jeg synes han så rimelig sød ud og så ansøgt jeg ham inde på facebook og så skrev vi sammen og så en dag besluttet vi os for at være sammen alene. Så nogle dage efter kom vi sammen og havde det mega perfekt sammen og vi var sammen hverdag efter vi kom sammen men så en dag skrev jeg til ham at jeg ikke synes der var den rigtige kemi imellem os som om han var blevet træt af mig så jeg sagde at vi nok lige skulle vente 1 dag eller 2 med at ses igen og det blev han mopset over, og den dag havde vi næsten ikke skrevet eller snakket sammen så jeg besluttet mig for at skrive til ham og det gjord jeg men da han svaret skrev han ikke skat eller noget som han plejede og det undre jeg mig lidt over så jeg skrev til ham og spurgt om der var noget galt og det skrev han der var og han synes det var mærkeligt det jeg havde skrevet tidligere på dagen og så diskuteret vi lidt over det og så slog han op :( Jeg skrev til ham over msn og jeg fik bare et koldt svar tilbage og så begyndt vi igen og diskuter og der fortalt han mig at han havde nogle problemer og det slet ikke var noget med mig og gøre. Jeg spurgt ham os på et tidspunkt hvornår han skulle ha' sin nøgle og der sagde han at det måtte vi lige finde ud af. Og der har jeg så et spørgsmål er det fordi han tror at jeg kommer til at bruge den igen?? Men jeg skrev til ham at jeg ville komme op med hans nøgle og det gjord jeg og der var der intet, han var glad osv. Men ligeså snart det er over mobil og internettet så er han kold. Nu vil han ikke svare på mine beskeder.. Hvad skal jeg gøre? For er virkelig så forelsket i ham så jeg ikke bare kan give slip på ham og kan ikke bare sådan lige glemme ham men hvad skal jeg gøre for at komme videre? og hvad skal jeg gøre for at få ham tilbage?
Hej Anonym
Det er rigtig ærgerligt at det ikke går så godt mellem dig og den her fyr. Det med kærlighed kan nogle gange være rigtig svært og der er desværre ingen garantier når det handler om følelser, men jeg vil prøve at give dig et råd til hvad du kan sige til ham.
Som jeg forstår det startede det hele med at du sagde til ham at du synes der var noget galt med kemien mellem jer, og at du derfor gerne ville holde pause med at ses et par dage. Siden har han svaret koldt når du har skrevet til ham, og når i har snakket er i kommet til at diskutere, og han har så slået op med dig.
Hvorfor han gør og siger sådan er rigtig svært at vide. Måske ved han det ikke selv. Måske blev han såret og ked af det du sagde med kemien fordi han slet ikke synes der var noget galt. Måske tænkte han lidt over det og fandt også selv ud af at der var et eller andet galt med kemien mellem jer...det er svært at sige.
Det med at han siger i lige skal finde ud af det med nøglen, kan måske godt betyde at han tænker at i måske finder sammen igen, og at du derfor lige så godt kunne beholde den. Det kan også være han bare ikke lige viste hvad han skulle sige lige da du spurgte ham.
Men det er alt sammen kun noget du kan gætte på...det er kun ham der har svaret.
Om han vil fortælle dig hvorfor han har slået op, og om han måske gerne vil finde sammen med dig igen, ved jeg ikke.
Det du kan gøre for at få ham tilbage er at fortælle ham hvordan du har det og hvad du gerne vil. Fortæl ham hvad du mente da du sagde det med kemien. Sig til ham at du er vildt forelsket i ham og at du gerne vil finde sammen med ham igen.
Du kunne måske aftale at mødes med ham og fortælle det, skrive det til ham over msn/facebook eller ringe og snakke med ham. Det der er vigtigt er at du prøver at snakke med ham og får fortalt ham hvordan du har det. Så har du gjort hvad du kan...det er kun ham der så kan bestemme om han også gerne vil prøve igen.
Jeg håber du vil gøre et forsøg, og at det lykkes for dig.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian