Hej med dig..

Hold da fast, det var noget af et brev der kom ind af døren for 8 måneder siden og jeg kan godt forstå at der har været mange tanker og følelser forbi.

Jeg synes det er fair nok, at du skulle bruge noget tid til at mærke efter og tænke over, om du havde lyst til at se ham. Nu kan du mærke, at det har du faktisk og det synes jeg lyder dejligt.

Det lyder som et godt brev din biologiske far har skrevet og jeg synes det er godt, at han lader beslutningen være din. Det er dit liv. Det lyder til at han ikke har kontaktet dig siden og det viser også, at han respektere dig og den beslutning du tager.

Jeg kan godt forstå du tænker over det første møde og hvad nu hvis du ikke kan lide ham. Ja, der er ingen garanti for at man kan lide ens biologiske far og det kan jeg heller ikke fortælle dig om du vil kunne. Men jeg kan fortælle dig, at jeg tror det er en rigtig god ide at mødes med ham og så tage den derfra. Nu ved du, at han er derude og at han faktisk har tænkt på dig i alle årene og hvis du ikke mødes med ham, så tror jeg du altid vil gå med tanker om hvordan han er og om han måske kunne have været en del af dit liv.

Det spørgsmål får du besvaret hvis du mødes med ham og hvis I har det godt sammen, så er det jo fantastisk og du kan få en masse glæde ud af det i fremtiden. Hvis i ikke svinger, så har du fået besvaret dit spørgsmål og det vil give lidt ro i maven.

Nå, jeg skriver løs og svarer slet ikke på dit spørgsmål...det vil jeg gøre nu..:)

Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal skrive i dit brev. Det er dit hjerte og din mave der skal fortælle dig det, men jeg kan komme med et par forslag og så kan du bruge det hvis det føles rigtigt.

Jeg tror ikke det kan lade sig gøre at skrive noget forkert. Bare et brev med dit navn på vil være en stor glæde for din biologiske far. Så jeg synes ikke du behøver at skrive noget langt og flot brev der skal udtrykke alle dine tanker og følelser. Det er nogle ting som jeg tror skal komme stille og roligt i jeres snakke, hvis i beslutter at mødes flere gange. Der er tid nok til den del.

Mit forslag er, at du skriver du godt kunne tænke dig at mødes med ham og hvis du har lyst, kan du måske fortælle hvordan det lige var at få det brev for 8 måneder siden og at du lige skulle tygge lidt på det..:)

Jeg synes egentlig brevet i første omgang skal være en måde at få arrangeret et møde og så kommer det andet bagefter. Hvis du har en god fornemmelse i maven når du møder ham, så kan du jo invitere ham med til din studenterafslutning på skolen.

Mit bedste forslag til dig er, at lægge tanken væk om at skulle leve op til hans forventninger og drømme. Bare det du er i live og svarer hans brev, er hans vildeste drøm. Du skal ikke bevise noget og han forventer ikke noget. Bare nyd at din biologiske far har tænkt på dig og måske kan være en del af dit lev fremover.

Jeg ønsker dig alt det bedset med din biologiske far..

Venlig hilsen

Erroll