Mine ben bliver røde efter barbering

brevkassespørgsmål

Mine ben bliver røde efter barbering

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Hej:). Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at stille dette spørgesmål, men jeg kunne ikke lige se hvor det ellers skulle være. Jeg har nogle problemer med mine ben. 1) Når jeg barbere mine ben bliver de meget røde, ikke knupper men helt røde. Jeg har prøvet med forskellige creme men har ikke fundet en som får det til at forsvinde. Mit spørgesmål er så: Hvad er der galt? og hvad skal jeg gøre for at det forsvinder? 2) På mine lår har jeg sådan nogle knopper, når jeg barbere over dem bliver de også helt røde. Hvad skla jeg gøre for at få det til at gå væk? Håber i kan hjælpe mig. KH C!:).

Svar: 

Hej med dig

Det er det helt rigtige sted du har skrevet til:)

Jeg kan ikke sige præcist hvorfor dine ben bliver røde over det hele, når du barberer dig, men jeg kan komme med nogle gode råd til dig omkring barbering, og så håber jeg det hjælper! Hvis ikke, kan det lyde lidt som om din hud overreagerer på at blive bareret. Når man barberer ben fjerner man huden yderste fedtlag sammen med hårene. Dette lag virker som en beskyttende barriere, så har man sart og tør hud, kan huden let blive irriteret efter barbering. Det kan være det der sker, med dine ben.

Når du barberer ben, er det vigtigt at bruge en god og skarp skraber, som du udskifter jævnligt. Brug barberskum eller gel. Efter barbering kan du skylle dine ben med koldt vand (meget kold!) det får hårsækkene til at lukke sig. Når du er færdig skal du bruge en fugtighedscreme eller gel, det er vigtigt at den er parfumefri, så det ikke irriterer huden yderligere. Du kan evt. prøve at have cremen stående i køleskabet, så den er kold når du bruger den, det beroliger også huden. Du kan prøve en creme med glycerin eller ceramider, som er gode til at give fugt (spørg i Matas).

Mht. knopperne på lårene, kan det lyde som talgknopper, hvilket er helt almindeligt. Prøv at købe en grov børste og skrub huden med den når du er i bad, inden du barberer dig. Det skulle gerne fjerne knopperne.

Det var de bedste råd, jeg kunne give dig! Til sidst vil jeg sige, at du skal undgå ikke at barbere ben for hyppigt, f.eks. højst en gang om ugen, så huden får mulighed for at slappe af og gendanne det yderste fedtlag igen.

Håber du kan bruge svaret. Hvis ikke det har hjulpet, så er du meget velkommen til at skrive igen!

Mange hilsener fra Helene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program