Hvad skal jeg gøre ?!

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre ?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hej Cyberhus håber i vil hjælpe mig for jeg har et meget stort problem her kommer det: Jeg er en slags upopulær dreng. Så har aldrig mødt en pige der har vidst interesse for mig nogensinde før. Men så en dag kom der en ny pige ind i klassen hun så da meget sød ud. Da jeg så kom hjem ( fredag ) og gik ind på Facebook. havde hun ansøgt mig som ven og jeg trykkede self. Tilføj, lige efter jeg havde gjort det sagde hun: ''Hej'' jeg svarede så også ''hej'' også kørte det bare derud vi talte og talte. hun havde et problem med en anden dreng i klassen jeg hjalp hende med. Lige pludselig begyndte hun at sige søde ting til mig og det gjorde jeg også. Jeg lavede et billede på min computer til hende ( jeg er rigtig god til det ) på hendes fødselsdag det blev hun RIGTIG GLAD for. nu var weekenden så slut og vi glædede os begge til at møde hinanden. Men efter som jeg er ret genert fik vi ikke rigtig talt sammen. Det sagde jeg så til hende da jeg kom hjem. Hun forstod det 100% så skrev vi og vi skrev... men så lige pludselig skrev hun: Bare lov mig du ikke bliver forelsket i mig. Det Gjorde mig VIRKELIG KED AF DET. Jeg svarede: Det var jeg måske lidt allerede men ok skal nok glemme det. Hun kunne godt fornemme jeg var ked af det. Så vi talte om det. Men så endte det bare med ''ven zonen'' siden den dag ( altså mandag ) har hun aldrig skrevet til mig uden jeg har startet en samtale. Jeg har været ked af det helle ugen. jeg græder mig selv i søvn. har drømt om hende helle ugen og så vågner jeg jo ogs bare med den der dårlig følelse. Ved godt man ikke kan tvinge andre til at elske en, det vil jeg heller ikke, og ved ogs godt i sikkert vil svare : Der kommer en ny blah blah. Men det er det problemet er, jeg er rigtig upopulær har aldrig nogensinde følt sådan før. Hvad har jeg gjort galt ? er det mig ? eller hvad kan det være .. :( var nysgerrig om hvorfor hun bare gik af. Så læste på nettet at hvis man gjorde det som jeg gjorde ender man altid med bare at blive venner og det bliver senere hen til ingenting. Det hjalp jo heller ikke. HVAD SKAL JEG GØRE D: hjælp ! og år ja hvis i ikke har lagt mærke til det er jeg en dreng.

Svar: 

Kære Dreng,

Jeg kan høre, at du er blevet rigtig forelsket i den nye pige i klassen, og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at hun ikke også er forelsket i dig. Forelskelse er noget mærkeligt noget - det kan være den dejligste følelse i hele verden, og det kan gøre ondt helt ned i maven når det ikke bliver gengældt. Du skriver at du har været ked af det hele ugen, og at du har grædt dig i søvn - og det er der ikke noget  mærkeligt i. Det vil tage noget tid før du  kommer over det.

Og så vil jeg lige starte med at sige, at NEJ, du har ikke gjort noget galt - og der er ikke noget i vejen med dig! Du lyder som en rigtig sød dreng, der både har hjulpet hende i forhold til en anden dreng i klassen, og som lavede et kort til hende på hendes fødselsdag, som hun også blev rigtig glad for. Og det lyder også til at pigen synes du er sød, selvom hun ikke er forelsket i dig. Kunne det være at grunden til at hun ikke starter en samtale, er at hun netop kun vil være venner, og at hun så er bange for at du vil misforstå hende og tro noget andet, hvis hun skriver til dig?

I forhold til det du har læst på nettet, så er der ingen der ved hvad der vil ske i fremtiden. Men måske skulle du overveje om du kan nøjes med at være venner med hende? Og så snakke med hende om det? Jeg kan jo høre at du er ret modig, og allerede har snakket med hende om din generthed, og din forelskelse - hvilket jeg synes er flot!

For at komme videre, og blive glad igen, hjælper det at få talt om det. At få sat ord på sine følelser. Måske du kan snakke med en af dine forældre? Eller en god ven? Og så kan det hjælpe mange at prøve at få tankerne lidt væk, så du ikke tænker på hende hele tiden. Du kunne være lidt mere sammen med nogle venner, og lave noget i synes er sjovt.

Måske er du heller ikke kun ked af det fordi pigen ikke er forelsket i dig, men også fordi du synes du er upopulær? Og det er nogle svære følelser, som jeg synes du skal få snakket med en voksen om. Og du har faktisk allerede taget det første skridt ved at skrive her til brevkassen! Kunne du forestille dig at snakke med en af dine forældre om det? Eller måske en lærer du stoler på? Du kan også logge dig på vores chatrådgivning, og få flere råd fra en voksen, eller bare for at snakke mere om hvordan du har det.

Jeg håber du finder en du kan snakke med, så du kan få det bedre igen!

Mange hilsener fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program