Appetit sat ud af kontrol
Appetit sat ud af kontrol
Hej, jeg er en pige der tidligere har haft anoreksi, og det har resulteret at jeg i en overgang har spist utroligt meget mad. Det har jeg så gjort i næsten et år, og jeg har nu taget på i vægt hvad jeg skulle. Men jeg bliver ved med at spise alt for meget. Selv om jeg spiser normalt og så meget jeg nu skal og lidt til. Så når jeg kommer hjem fra skole spiser jeg 8 stykker rugbrød og ofte mere, selvom jeg er mæt. Min mor siger det er fordi min krop har brug for mad, men efter et år tænker jeg at det har den ikke brug for mere. (Endnu værre i weekenderne). Jeg tror mere der er at jeg nu har vænnet min krop til at spise så meget. Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig.
Jeg synes det er rigtig flot, at du er kommet ud på den anden side og jeg ved godt at det har krævet en masse kræfter. Super flot.
Der er ingen tvivl om at din krop stadigvæk kan have brug for en masse mad og at den nyder at den igen kan få det den har brug for. Derfor kan din mor sagtens have ret i, at det er din krop der stadig har brug for meget mad, for at komme sig helt.
Jeg kan også godt forstå at det kan virke voldsomt på dig, når du engang var vant til at spise alt for lidt.
Jeg synes det lyder helt okay, at du spiser en masse mad og ud fra det du fortæller mig, behøver du ikke at være bekymret..:)
Hvis det fylder meget og du bliver ved med at være usikker på om det er okay, så synes jeg du skal besøge sundhedsplejersken på din skole, eller måske din læge. Fordi det er meget nemmere at råde dig omkring hvor meget mad og hvilken slags mad du spiser, når man kan snakke med dig og se dig.
Jeg håber du får svar på dit spørgsmål.
Mange hilsner
Anne Marie