papsøster

brevkassespørgsmål

papsøster

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 1 uge siden

Hej Cyberhus! Jeg er en pige på 14. Mine forældre blev skilt for længe siden og jeg har boet med min mor og lillebror. Min far bor langt væk men jeg besøger ham sammen med min lillebror en gang om måneden og det er fint nok. Min mor har nu fundet en ny mand, og vi er flyttet sammen med ham i et ret stort hus. Han har en søn der er voksen og ikke bor hjemme også en pige på 15. Jeg kommer rigtig godt ud af det med min papsøster, og det er jeg glad for, for jeg hører om mange der nærmest er i krig med deres papsøskene. Min papsøster er sød og pæn og vi kan snakke om alt og laver meget sjov sammen. For nogen tid siden begyndte vi at overnatte på hinandens værelser, og vi var nøgne når vi skulle sove. Det var hyggeligt at putte, men min mor fandt ud af det og forbød os det. Nu holder hun øje med, at vi sover på vores egne værlser. Vi gik også i bad sammen, men det har min mor også forbudt nu. Min papfar arbejder meget og er ikke meget hjemme og han siger heller ikke ret meget. Det er min mor der bestemmer. Nu er min papsøster og mig begyndt at udnytte de dage hvor vi har tidligt fri for skole inden min mor kommer hjem til engang imellem at sove middagssøvn. Vi er nøgne og det er dejligt at putte. Men jeg er så bange for, at min lillebror skal opdage noget og sladre til min mor. Faktisk går jeg med konstant dårlig samvittighed. Jeg ved godt i ikke kan hjælpe, men jeg vil gerne høre jeres mening. Er det rigtigt af min mor at forbyde det? Kan vi gøre noget? Hej fra Skorpionpigen

Svar: 

Hej Skorpionpigen!

Det er godt at høre, at du kommer godt ud af det med din papsøster, at I kan snakke om alt og laver meget sjovt sammen.

Du spørger om det er rigtigt af din mor, at forbyde dig og din papsøster at sove nøgne sammen  og gå i bad sammen. Det er svært at svare helt præcist på, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kommer til at tænke på, at din mor måske har forbudt det, fordi hun er bekymret for, om I udvikler følelser for hinanden og bliver forelskede i hinanden. Det kan måske godt blive lidt kompliceret, hvis I forelsker jer I hinanden, når I er papsøskende. 

Jeg tror det er meget svært og kompliceret at være kærester med sin papsøster og derfor synes jeg det er vigtigt at du tænker over, hvad du føler for din papsøster og hvordan det kan være du synes det er dejligt at putte nøgen med hende.

Jeg kan ud fra dit brev ikke læse, om du føler dig tiltrukket af din papsøster og er forelsket i hende, eller om du bare synes det er hyggeligt at sove sammen? Men jeg synes du skal prøve at tænke lidt over det og overveje hvilket forhold du gerne vil have til din papsøster. Har du lyst til at være kærester med hende eller papsøster til hende?

De bedste hilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program