Sex hvor tit?

brevkassespørgsmål

Sex hvor tit?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hi Cyberhouse! Jeg er en pige på 15 og vil gerne spørge hvor tit det er almindeligt at have sex. Jeg har en sød kæreste på 16. Vi er kommet sammen et års tid og har sex næsten hver dag. Jeg kom til at nævne det for en veninde, og hun sagde vi ikke var rigtig kloge. Det er alt for tit når man ikke er ældre, og jeg skulle passe på det ikke kom ud, for så ville jeg få et dårligt ry, sagde hun. Jeg blev ked af det, for jeg synes da ikke vi gør noget forkert. Jeg tager p-piller, så vi behøver ikke tænke på prævension. Og vi gør da rigtig mange andre ting sammen. Vi går ture, løber sammen, går i biografen og på burgerbar. Vi laver lektier sammen og ser tv. Og jeg har da tid til mine veninder og han til hans venner. Og jeg spiller håndbold, og han spiller fodbold. Og det er jo ikke noget vildt pervers noget, vi laver. Vi har bare normalt et kort samleje, når vi er sammen. Jeg synes det er hyggeligt og rart og selvfølgelig også lidt frækt. Jeg får altid orgasme, og det er dejligt afslappende, og min kæreste får sig tømt. Vi smider bare lige bukserne, og det tager måske en 15-20 minutters tid, og vi hygger og pjatter og snakker imens. Enkelte gang når vi har god tid og er sikre på ikke at blive forstyrret gør vi mere ud af det. Vi har da også været så heldige at kunne overnatte sammen to gange, da min kæreste skulle være alene hjemme og jeg kunne opfinde, at jeg skulle sove ved en veninde. Så er det jo ekstra rart, og så slikker vi også hinanden over det hele og har det dejligt. Men nu er jeg altså kommet i tvivl om vi er normale. Kan I hjælpe os? Kærligt Q.

Svar: 

Hej Q 

Takker for dit spørgsmål til Cyberhus. 

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det da din veninde sår tvivl i dig, i forhold til om det er normalt at have sex hver dag når man er 15 og 16 år. For mig lyder det til at du og din kæreste har et dejligt, sjovt og skønt forhold, med god sex og mange andre aktiviteter. Det lyder absolut ikke som om I gør noget som helst forkert. Det er meget forskelligt hvor tit man har lyst til at dyrke sex og jeg mener man skal lytte og mærke hvad man sammen har lyst til.

Når din veninde kommenterer hyppigheden af hvor tit I har sex, og tænker på jeres ry, kan jeg ikke lade være med at tænke om hun er misundelig på dig eller om hun vitterligt har omsorg for dig. Hvem andre end hende skulle sprede "rygtet" om at I har sex og være medvirkende til at såre jeres venindeskab. Måske skulle du tage en snak med hende om det du har følt og tænkt da hun sagde som hun gjorde. Måske er hun usikker på jeres venskab og lidt misundelig på, at du bruger meget tid med din kæreste. Hvis I får en snak om jeres venskab kan du måske få afklaret hvordan jeres venskab skal være/ er.

Forårshilsner Mette

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program