hjælp mig ellers dør jeg!

brevkassespørgsmål

hjælp mig ellers dør jeg!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

jeg kan ikke klare mere! jeg dør snart hvis jeg ikke får hjælp! min mor gider ikke hører på mig og er pisse ligeglad, har prøvet af sige det til hende så mange gange men hun vil ikke hører. Min far kan ikke gører noget når jeg bor hos min mor, mit problem er min lillesøster på 14. hun det værste jeg ved! her inden får 1 måneds tid har jeg drømt min søster døde. det var forfærdelig i drømmen. Min søster siger jeg er fed (ja jeg er lidt meget buttet) og hun siger jeg snart dør og får tæsk fordi jeg er flapped! - jeg er ikke flapped, jeg bliver sgu sur og ked af det inden i når hun siger sådan til mig, hun kalder mig møg luder, so og ja alt mulig grimt. hun forstår ingen ting :( min mor gider jo ikke gører noget. hun er pisse ligeglad. hvad kan jeg gører? behøver hjælp så hurtig som mulig ellers går det fuldstændig galt får mig! kh ulykkelig pige. :'(

Svar: 

Hej med dig..

Hvor er det godt du prøver at få hjælp, når det er så svært derhjemme lige nu. Jeg vil gerne prøve at hjælpe og måske kan du bruge noget af det jeg skriver til dig.

Du skriver, at din lillesøster siger en masse grimme ting, som gør dig meget ked af det og det kan jeg godt forstå. Jeg synes ikke det er okay, at din søster siger de ting, og det er helt normalt du drømmer om hende, fordi det gør man tit når der er noget som fylder rigtig meget.

Du har sagt det til din mor og det er super godt, men det er ærgeligt hun ikke lige kan hjælpe dig med at få din søster til at stoppe med at drille dig.

Jeg har tre ting som jeg vil foreslå dig nu:

1. Det kunne være super godt, hvis en af dine forældre kunne snakke med din lillesøster. Hvis du har det godt med din far, så synes jeg du skal prøve at forklare ham, hvordan du har det lige nu. Faktisk synes jeg du kunne vise ham det du har skrevet til mig, fordi du forklarer det rigtig godt her, og så kan det måske være nemmere at snakke med ham om bagefter.

Så kunne din far snakke med din lillesøster, næste gang i skal besøge ham. Måske kunne det også være en god ide at i alle tre snakker sammen, men det synes jeg du og din far skal aftale.

2. Mindre søskende kan sommetider være ret hårde, men det er ikke altid de tænker på hvor ondt det kan gå på den anden, altså dig. Derfor tror jeg det kunne være en god ide, hvis du selv tog en snak med din lillesøster.

Måske kunne du prøve at skrive et brev, hvor du bruger noget af det du har skrevet til mig. Men prøv også at fortælle hende, at du gerne vil have at I to kan behandle hinanden ordentligt. Det er i hvert fald vigtigt, at din lillesøster får at vide, hvordan du har det og at når hun siger alle de her ting, så gør det ondt inden i.

Måske vil det få hende til at tænke sig om næste gang.

3. Det kan godt være, at der er et eller andet som din lillesøster er sur over eller er irriteret på dig, og at det er derfor hun driller dig. Men så kan I måske snakke om det og på den måde lave nogle aftaler, så det bliver lidt nemmere for jer begge to..

Jeg synes du skal prøve de her ting først og så har du gjort hvad du kunne. Hvis du ikke synes det virker, så prøv lige at komme forbi chatten her i Cyberhus. Her sidde der voksne som du anonymt kan chatte med og måske kunne det være rart for dig og her kan i sammen finde flere ideer til dig.

De bedste hilsner

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program