store bryster

brevkassespørgsmål

store bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

hey cyberhus<3 først vil jeg lige sige tusind tak for alle de gode råd<3 jeg har meget store bryster og bare rolig jeg er ikke sådan selvoptaget men har fåat af vide at jag har flotte og store bryster. men jeg er ikke så glad for det for jeg ved aldrig om en fyr kan lide mig på det personlige eller fordi jeg her store bryster. jeg har prøvet mange gange at jeg bliver drobet når der kommer en med store bryster. nu har jeg en kærste og jeg ved ikke om han kun kan lide mine bryster eller kan lide mig. når jeg tager en trøje på der ikke er nedringet så spørger han om jeg ikke tager noget andet på og hvis jeg for en gave så er det altid en meget fræk bh eller en meget nedringet top. på hans værelse har han en kalender med nøgne piger. jeg spurgte hvem af pigerne der var flottes og det var jo selvfølgelig hende med de flotteste og største bryster. betyder alt det her noget eller kan han lide mig? knus fra pigen med flotte bryster<3

Svar: 

Hej pigen med de store bryster.

Tak for dine rosende ord, vi er meget glade for at du kan bruge vores råd. Håber også du kan bruge dette råd til dit indlæg.

Jeg kan godt forstå de tanker du har omkring dine bryster, mange piger kan nemlig godt føle tvivl om deres kærester eller fyre de er sammen med, blot er tiltrukket af deres udseende eller om de oprigtigt kan lide en. Det er jo ikke en rar tvivl at gå med.

Generelt er alle mennesker tiltrukket af nogle ting ved hinanden; smukke øjne, høje kindben, runde kinder, faster baller, store muskler, store bryster og små bryster. Det kan være meget forskelligt og heldigvis for det, for vi er jo alle forskellige.

I den tid hvor man først bliver seksuelt aktiv eller begynder rigtigt at blive tiltrukket, kan mange drenge være meget optaget af store bryster. Det tænder dem og de kan måske synes at det er sexet med store bryster. Det er helt naturligt og det er ikke rigtig noget de selv kan styre. Drengene kan selvfølgelig blive lidt for optaget af det og det kan piger nogen gange blive irriterede over - det er jo heller ikke rart at blive stirret på.

Så det jeg umiddelbart kan sige er at det kan sagtens være at din kæreste faktisk rigtig godt kan lide dig, men han har måske lidt for meget fokus på dine bryster, men han synes måske bare de er vildt flotte. Det er svært for mig at sige om det kan betyde noget at han vild med store bryster.

Det der er vigtigt i det her, er den følelse du går med. Jeg synes det er vigtigt at du ikke føler du skal udstille dig selv i nedringede bluser, hvis du egentlig har lyst til at have noget andet på. Du behøver ikke tage en nedringet bluse på, selvom din kæreste opfordrer dig til det. Hvis han kan lide dig, så kan han lide dig uanset dit tøj.

Når man er kærester skal man kunne snakke om en masse ting og føle sig tryg ved hinanden. Jeg tror det er vigtigt for dig at du føler dig sikker omkring det her, så du kunne prøve at fortælle ham dine følelser og tanker, så kan i måske få en snak om det - jeg synes det er en god ide at i prøver at forstå hinanden. På den måde kan man undgå misforståelser og tvivl. Hvis det viser sig at han er mest interesseret i dine store bryster, ja, så er det jo på ingen måder fedt. Men så skal der nok komme en anden fyr, som er vild med hele pakken; din personlighed, dit smil, din humor, dine tanker og din smukke krop.

Pas godt på dig selv og nyd dig selv, din flotte krop og respekter dine følelser og tanker.

Sommervarme hilsner fra

Bibi 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program