Hej, jeg har lidt brug for hjælp omkring en dreng, jeg har kunnet lide i cirka 3 år nu.. Jeg opfatter det hele som et slags eventyr. Det hele startede i 4. klasse, vi fik en ny dreng i klassen. Ham, som blev min eneste ene. Man kan vel sige, det var kærlighed ved første blik. Der gik et helt år, hvor vi bare var de bedste venner, og kom igennem en masse sammen. I 5. klassse spurgte han så endelig, om vi skulle komme sammen, og det var bare det bedste år. Men da vi så kom i 6. klasse, begyndte han pludselig at flirte med de andre piger, og interessere sig mere for dem. Det skar virkelig indeni, men jeg var bare den stille søde pige, som ikke rigtig sagde så meget til sådan nogle ting, så jeg lod bare som ingenting. Jeg begyndte kun at ville være sammen med ham, ja jeg droppede alle pige veninderne, og det er noget, jeg fortryder rigtig meget idag. Men jeg ville bare så gerne have, han kunne lide mig. Jeg kunne aldrig falde i søvn om natten, for jeg græd mig selv i søvn, og havde for det meste sorte rander under øjnene, som selvfølgelig også blev kommenteret af ham. Jeg følte mig dum og grim, fordi han ikke kunne lide mig, og veninderne følte pludselig jeg ikke havde tid til dem mere, og det resulterede i, at jeg aldrig blev inviteret til deres små hygge og film aftner, som jo også blev holdt med drengene fra klassen, inkl. min kæreste. jeg fik altid ondt i maven, når jeg fandt ud af, at han havde været til sådan noget uden mig, men jeg klarede mig igennem et halvt år. Så i påskeferien sidste år skulle han og hans håndboldhold til noget stævne, der skulle vare 5 dage. jeg fik virkelig mavepine, fordi jeg vidste det betød, at han ville møde piger. selvom jeg vidste, det bedste nok var at slå op, så kunne jeg ikke. Jeg kom igennem de 5 dage, selvom jeg husker dem MEGET lange. min veninde der også havde været med til stævnet, fortalte mig nogle dage efter, at han havde scoret 8 pigers numre. Det gjorde, at jeg fik meget mere søvnbesvær, og det var virkelig svært at komme igennem. Nå, men så i maj sidste år skulle vores klasse til Bornholm, og selvom det var en klassetur, var det kun mig og ham jeg tænkte på, for endelig en tur væk fra de piger, han skrev med, som sikkert boede 10 min. fra vores by. Dagene gik, og jeg kom tættere på ham. men jeg tror, han fandt ud af, at han kunne udnytte min forelskelse i ham. En dag, da vi var alene i det hus, hvor jeg boede med 4 andre piger, gik mig og ham ind på det værelse, vi havde, og snakkede. jeg kan huske at han tog mine hænder og førte dem ned til sit skridt, og ragede også på mig, og gjorde ting, som jeg vidste overskred mine grænser fuldstændig. Men jeg ville ikke sige noget til ham, jeg elskede ham jo, og hvis det var måden at han kunne elske mig på, så var det det, jeg måtte gøre. Jeg ville gøre alt for at han glemte de dumme tøser, han skrev med. Da vi så kom hjem igen, virkede han pludselig mere interesseret i mig, og jeg fik al den opmærksomhed, jeg havde savnet så inderligt. Men jeg begyndte at få det dårligere, for inderst inde vidste jeg jo godt, det ikke var mig, der var spændende, men min krop... Sådan har det fortsat i et år. Vi har dog slået op, og kommet sammen igen.. og ja, sådan bliver det ved. Nu er det så bare fordi, at en af de piger han skrev med, tror jeg virkelig godt han kan lide. Fx, hver gang hun er i nærheden (når vi er til noget halløj med vores skole møder hendes, eller lign.) glemmer han mig fuldstændigt, og fjoller rundt med sine venner for at få hendes opmærksomhed. og så så jeg engang hans sms'er (ved godt det er lidt forbudt) men der kaldte han hende ting som søde, smukke og skrev hjerter osv. (Jeg tror så bare ikke hans følelser er gengældt fra hende) Men jeg vil bare lige sige, at jeg nu går i 7. klasse, kan godt sove om natten og har fået mine søde veninder igen. Spørgsmålene er så bare, om han overhovedet er alt det slid værd? Selv efter de 2 år vi har været kærester, så elsker jeg ham stadig, også selvom jeg har den følelse af, at han udnytter mig, men han kan bare være en af de sødeste drenge, og sige de sødeste ting osv.. Men skal jeg komme videre, og glemme ham? og hvis ja, hvordan kommer jeg så videre når jeg ser ham hver eneste dag, og sikkert kommer til at hører om hans nye kæreste hver dag? (jeg frygter nemlig at han får en) UNDSKYLD, jeg har skrevet så meget, jeg føler bare ikke, det her er noget, jeg kan fortælle til nogen, og få et ordentligt svar på, så jeg håber virkelig jeg kan få hjælp.