Kære dig...........

det gør mig ondt med alle dine tab. Jeg kan godt forstå, at det virker voldsomt for dig - at det hele føles som om, at det kommer i en lang række. Så nu går du og venter på, hvornår det næste sker - måske tør du heller ikke knytte dig til nogen nye venner eller kæreste, da det alligevel er et spørgsmål om tid - før han/hun er væk.

Kender desværre godt dine tanker. Min lillebror døde og kørt tid efter min stedfar og min svigerfar........Fik lyst til at sætte mig på dem allesammen - dem jeg holder af - og sørge for, at de ikke kom til skade eller at der skete noget med dem. Det tog mig 2½ år, at slappe af, når min kæreste gik om morgenen. Imens han var væk, kunne jeg "tænke" alle mulige scenarier om hvad der skete med ham. Som regel endte han på et sygehus og afgik ved døden uden at jeg fik besked.......! 

Når man mister - får man mange underlige tanker - men det er helt normalt - vi skal alle det igennem. F.eks. har jeg stadigvæk en aftale med min far om, at han ikke dør før han bliver 120. Jeg elsker min far. Kan slet ikke kapere, at han skal bort eller at jeg skal komme til hans bisættelse/begravelse. Det er kun fordi, at jeg har brugt andre der har mistet, at jeg føler, at jeg har holdt mig kørende (læs - nogenlunde normal).

For at du kom videre og kom af med din depression - ville jeg foreslå - men kun et forslag - at du kontaktede egen læge og fik tilskud til psykologsamtaler - det kan være det hjælper. Du kan også finde ligesindede her på nettet, prøv evt. at kigge på www.mindet.dk

Jeg synes også du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonymt chatte med andre som også gerne vil lytte og prøåve at hjælpe. Udover at det bare kan være rart at snakke med en "fremmed" om det, så kan det også være en god måde at øve sig på. Inden en evt. psykolog!!

Hvis du har et godt netværk - gode venner - en speciel person, som du kan tale med om alt, så brug den person. Du har behov for at tale og tale meget............så du får luft for alle de tanker. Når du får luft.......... så vil du gradvist blive i bedre humør og lære at knytte dig til personer igen uden at være bange for, at de dør - Det lover jeg. Det hjalp mig - men det er en proces der tager tid - du styrer hvor langt tid!!

kram

Charlotte Drue