Sæd

brevkassespørgsmål

Sæd

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej Jeg fik min første udløsning igår, men vel sprøger om hvordan den skal se ud for at være god og hvor lang tid den tager om at oplade.

Svar: 

Hej dreng, 13 år,

Det er et par gode spørgsmål du kommer med, og det ene er nemt at svare på, imens det andet kommer til at kræve lidt mere forklaring...

Det korte svar hører til dit første spørgsmål, nemlig hvordan sæden skal se ud for at være god. Det kan du ikke se. Eller i al fald ikke med det blotte øje. Normalt putter man en sædprøve under mikroskop og tæller et testområde for levende sædceller (og ser på hvor meget de bevæger sig). Og så ganger man op til antal millioner levende sædceller per mililiter. Men som udgangspunkt ville det ikke være noget jeg synes du skulle bekymre dig om. Hvis du alligevel gør, så skriv herind med nogle af dine bekymringer, så tager vi den derfra.

Det lidt lange svar, om hvor lang tid det tager at oplade... Både et kvarters tid og 70 dage... Det kræver vidst lidt forklaring, gør det ikke? Fra en sædcelle blliver produceret i testiklen og den er klar til affyring går der 70 dage. Så lang tid bruger den på at blive modnet og vokse sig klar. Men du producerer jo ikke kun sædceller en gang hver 70. dag. Tværtimod er det en produktion der hele tiden er igang, så teknisk set er der nye sædceller klar, så snart du er kommet af med de gamle. Dog virker en udløsning typisk sådan at din penis bliver slap og du lidt mister lysten. Og selv hvis du prøvede ville du ikke lige kunne få den op lige med det samme, kroppen bruger lige lidt tid på at slappe af, før du kan komme i gang igen. Typisk for relativt unge drenge/mænd går der et sted mellem et kvarter og en halv time, før det fysisk kan lade sig gøre at få en stiv penis igen. Det betyder så ikke nødvendigvis at du har lyst igen efter et kvarter til en halv time... Tværtimod kan du nok godt regne med mere at have lyst til noget helt andet...

Jeg håber det var svar nok, ellers kan du jo skrive til mig igen...

MVH

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program