Er jeg undervægtig?:(

brevkassespørgsmål

Er jeg undervægtig?:(

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Kære Cyberhus, Brevkasse. Jeg er en pige på 14, der er ret ulykkelig over sin vægt. Da jeg var 13 år vejede jeg 29 kilo. (med tøj og mad i maven). Nu er jeg 14, og vejer vidst omkring 34 kilo. Og sundhedsplejesken siger at jeg 'skal' veje omkring 40, eller 45, der omkring. Jeg kan bare ikke tage på!! Og det kunne min far heller ikke da han var barn, men har i nogle gode ider til hvordan jeg kan tage på?.. for jeg er virklig ked af min vægt, og vil bare gerne være sund,jeg har virklig tynde arme og ben. Knus & Hilsner R....

Svar: 

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål. 

Det er rigtigt at der er nogle der har svært ved at tage på som børn og unge - det er helt normalt, men det betyder stadigvæk også, at det er vigtigt at skabe nogle gode og sunde kostvaner, så man ikke får problemer med overvægt senere i livet.

En af grundende til at du har svært ved at tage på kan være at din krop bare bruger en masse energi andre steder, for eksempel din hjerne eller at du vokser meget opad. En ung krop som din kan nemlig kun gøre en ting ad gangen.

Jeg har nogle forslag til hvad du kan prøve at spise og drikke, for at tage lidt på.

Det er en god idé at få et ordentligt morgenmåltid - det kan eksempelvis være havregryn med mælk eller youhurt med müsli og et glas mælk eller et glas juice til.

Til formiddag kan du eventuelt spise en banan og nogle nødder, eller et stykke brød med smør.

Det er også vigtigt at få en god frokost - en sandwich eller rugbrød med pålæg.

Om eftermiddagen kan du også spise noget frugt, nødder eller brød, 

og til aftensmad laver dine forældre måske et lækkert måltid :-)

Inden du går i seng om aftenen ville det være en god idé at lave en smoothie med banan og andet frugt og frugtjuice. Det ville også være en god idé hvis du tilsatte lidt olie og måske lidt proteinpulver. 

Jeg ved godt det lyder af meget mad, men det er rigtig godt for en ung pige som dig at vænne dig til at spise mange måltider, da din krop bruger meget energi lige nu, hvor du går fra at være barn til ung kvinde.

Fortsat rigtig god sommer til dig :-)

Mange hilsner

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program