Følelser for en anden dreng - skal jeg bare tage springet???

brevkassespørgsmål

Følelser for en anden dreng - skal jeg bare tage springet???

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej - jeg er en dreng på 16 år og skal starte i gymnasiet. Jeg har det godt med at gå i skole og har nogle skidesøde forældre og en irriterende lillesøster :-) Synes jeg ser OK ud. Mit problem er at jeg er så forvirret om hvad jeg skal gøre. I min sportsklub var jeg til en sommerfest hvor jeg snakkede med en dreng der er to år ældre end mig. Jeg kender ham i forvejen og han er vildt sød og "voksen". Vi sad tæt udenfor og snakkede pissegodt.. han foreslog vi gik lidt længere væk og pluselig tog han om mig, kyssede mig og tog på mig. Jeg blev lidt forskrækket og der skete ikke mere. Et par dage efter skrev han til mig han var ked han var for hurtig men at jeg var rigtig sød og at han var forelsket i mig. Han vidste ikke om han var bøsse, men måske var han biseksuel og han havde prøvet det to gange før med en dreng. Vi skrev videre med hinanden og jeg synes faktisk ret godt om ham efterhåneden. Nu har han så sagt direkte at han gerne vil være sammen med mig - hvis jeg har lyst. Jeg er mega i tvivl for jeg synes ikke jeg er til fyre... på den anden side har jeg fået en mærkelig kildren i maven og sveder underligt. Rent pinligt er det at jeg får rejsning hvis jeg tænker på ham. Det er vildt svært det her og jeg har været ved at græde af forrvirring. Men det er sikkert trivielt for jer at læse? Jeg skal sige jeg er 100% tryg ved ham og lige nu har jeg faktisk mest lyst til at prøve at gå i seng med ham. Men hvad så, hvis det er dejligt - er jeg så bøsse? Og jeg er ikke glad, hvis mine forældre får noget at vide om dette. Men har i et råd? Skal jeg sige nej og glemme det hele. Eller er det bare spørgsmålet om at springe ud i det og opleve det????

Svar: 

Hej med dig

Mange tak for dit spørgsmål. Det er slet ikke trivielt at læse og jeg vil meget gerne svare på dit spørgsmål.

Først har jeg lyst til at sige at det er helt normalt i din alder at være forvirret omkring sin seksualitet. I din alder sker der en masse forandringer med kroppen og dig selv. Det kan derfor nogle gange være svært at finde ud af, hvad man egentlig føler. Det virker som om du er nysgerrig på din seksualitet og det er helt okay.

Du skriver at du ikke er til fyre, men at du alligevel har lyst til at være
sammen med ham drengen. Du skriver at du får kildren i maven og rejsning når du tænker på ham. Når du skriver sådan tænker jeg på om det kan være nogle tegn på at du rent faktisk har lyst til ham? Ens mavefornemmelse afslører tit hvad vi egentlig føler og tænker. Hvis du ikke har prøvet at være sammen med en fyr før, så kan det også være en grund til at du er tvivl om, hvad du føler.

Jeg kan ikke svare dig på om du skal glemme det hele, eller bare springe ud i det og opleve det. Det vigtigt du mærker efter hvad du selv synes føles helt rigtig.

Når jeg læser det du skriver, lyder det som om du har lyst til at springe ud i det. Så hvis du vil tage skridtet videre og tage hjem til ham, så er der ikke noget galt i det. Selvom om du tager hjem til ham, behøver i jo ikke at gå i seng sammen. Det kan også være at du bare du bare skal lærer ham bedre at kende og snakke med ham om, hvad du tænker. Når er I sammen er det måske også nemmere at mærke om du stadig har lyst til ham.

Det er hele tiden vigtigt at du tager dig selv alvorligt og siger fra overfor ham, hvis du alligevel mærker at du ikke har lyst.

Hvis i går i seng sammen og du synes det føles det dejligt, betyder det ikke nødvendigvis betyde at du er bøsse. Jeg ved ikke om du har prøvet, at være i seng med en pige - men måske ville du også synes at det var dejligt. Det er noget du er nød til at prøve dig frem med, det er kun dig der kan mærke, hvad du kan lide, hvad du synes er dejligt, hvem du har følelser for osv....

Dine forældre behøver ikke at vide noget om din seksualitet endnu, du kan sagtens vente med at fortælle dem om det, til du selv føler dig mere sikker på, hvordan du har det.

Mange hilsner, Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program