spiserforstyrlse?

brevkassespørgsmål

spiserforstyrlse?

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

jeg er en pige på 23 år. Jeg har altid været rat tynd, i er perioder køre min vægt op og ned. De sidste mdr. har jeg haft et meget anstrengte for hold til mad. I nogle mdr. vejet jeg alt hvad jeg spiser, hvis jeg skal spise med andre mennesker skal jeg vide det i god tid, helst kun spise et minimum inden, til trods for det ender det nogle gange med jeg sidder og tænker over hvor meget det mad vejer jeg spiser og om jeg skal gå ud for at kaste det op. (hvilket nogle gange sker) Jeg har ofte regler for hvad jeg spiser fx i dag har det været at jeg kun skulle spise salat og ca. 150g bønner + dressing til salaten, jeg skriver alt ned hvad jeg spiser, hvor meget jeg træner. Har fx brugt lang tid på at overtale mig selv til at spise i den fælles kantine på mit arbejde også selv om jeg kun spiser salat til middag. Jeg har som sagt meget svært ved at spise med andre fordi jeg ikke selv kan bestemme hvad jeg spiser og jeg er meget bange for at jeg ikke kan stoppe med at spise igen, når jeg først starte. I maj mrd vejet jeg 52,6 og nu vejer jeg ca. 48-47,5 og er 165 høj. Min menstruation er stoppet. Mit mål har i lang tid været at komme ned på at veje 47-46 kg, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har en gange før vejet det. Jeg har det som om jeg konstant spiser og hele tiden tænker på mad. jeg ved at jeg nok skulle søge hjælp, men jeg kan slet ikke klare tanken om at skulle tage nogle kg på og jeg følger mig som en fed ko der godt kunne tabe mig en del kg mere. Men hvordan forgår den hjælp man får? Og passer det at ene BMI skal op på 20? Og hvad er den mest kan grund til man får et sådan forhold til mad? Jeg kan slet ikke se mig selv i den kategori der tilhøre spiseforstyrrelser.

Svar: 

Kære du, 

Jeg er rigtig glad for at du skriver ind, for det her er tydeligvis noget som fylder meget i dit hoved og som er ved at blive et rigtig stort problem. Jeg skal prøve at hjælpe dig på vej. 

Når jeg læser dit brev, synes jeg det er meget tydeligt at du lider af en spiseforstyrrelse. Der er flere ting i din beskrivelse, som jeg specielt lægger mærke til. Blandt andet at du tænker så meget på maden, at du er meget styret omkring hvad og hvor du skal spise, at du vejer så lidt og at det forstyrrer din hverdag. Det er altsammen tydelige tegn på at du har brug for hjælp. 

Hvis vi starter fra starten - hvorfor får man en spiseforstyrrelse? Det kan skyldes mange forskellige ting. Man skal ikke nødvendigvis komme fra en svær barndom eller have haft mange problemer i sit liv. Ofte er spiseforstyrrelse et tegn på at man ønsker at have kontrol med sin krop. Det kan være hvis man ikke kan kontrollere andre dele af ens liv, så kan man styre kroppen og 'forme' den. Men det vigtige er, at vi bliver enige om, at en spisefortyrrelse er en sygdom, ligesom så mange andre. Det vil altså sige, at man ikke selv er skyld i at den kommer, og man ikke kan snakke om at tilhøre en kategori. Det er en sygdom som lungebetændelse, diarre og alt muligt andet. Den virker bare anderledes. 

Der er ingen tvivl om at du vil have stor gavn af at få hjælp. Jeg vil faktisk sige til dig, at det også kan være farligt hvis du ikke får hjælp. Dels kan din krop ikke holde til at have så lav en vægt, men dels kan din hverdag heller ikke hænge sammen når maden fylder så meget. Så hjælp det skal du have.

Jeg vil foreslå dig at kontakte din egen læge. Du kan eventuelt printe det brev du har skrevet til mig og vise det. Din læge har tavshedspligt og jeg kan så godt som garantere dig at der ikke blive løftet pegefingre eller du får afvide at du bare skal tage på. Alle læger ved godt, at når man har en spiseforstyrrelse, så er den værste tanke at tage på i vægt. Derfor skal spiseforstyrrelser behandles med psykologer og diætister. Men en stigning i vægt er selvfølgelig en del af behandlingen og et BMI på 20, vil være det optimale mål. Men målet er ikke et BMI på 20, men en lille og langsom vægtstigning. 

Din læge vil henvise dig til Center for Spiseforstyrrelse, eller noget lignende alt afhængig af hvor du bor i landet. Her vil du så blive fulgt med samtaler, vejning, blodprøver og meget andet. Det er nogle virkelig dygtige folk, som arbejder med det, og de er specialister i at arbejde med patienter, som dig. De, om nogen, kan forstå hvor svært det er.

Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg vil ønske dig al mulig held og lykke.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program