Mit had til mig selv

brevkassespørgsmål

Mit had til mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Kære brevkasse.. Det har vil nok blibe et meget langt brev, men jeg har sådan brug for nogen til at lytet til den/læse den. Jeg havde en rigtig super bedste veninde, vi har været veninder siden børnehaven. Vi var bare som tvillinger- uadskillige. Vi gik i skole sammen til 9 klasse, da den tragiske dag kom, da min bedste veninde døde. Det hele startede i 7. klasse, da hun fik konstateret anoreksi, vi havde mange op og nedture men vi klarede det, hun havde flere selvmordsforsøg de følgende to år, men vi klarede det. Hun kom mange gange ind og ud af sygehuset og indlæggelser på psykiatriske afdeling, og andre afdelinger. Lærerne på skolen, hendes familie, sygehuset og alle hjalp til og vi klarede os gennem det sammen. I 9 klasse møder hun drømmefyren til en fest hjemme ved mig. I 5 måneder gik det heæe perfekt, hun blev mere og mere rask, hun spiste, hendes depression forsvandt det var bare så perfekt, men han gik fra hende efter noget tid da han havde fundet en anden. Der kom det at jeg var for dum, jeg holdte med ham i flere situationer i stedet for min bedste veninde. Vi begyndte at glide fra hinanden, og hun trak sig atter ind i sig selv. På dette tidspunkt var jeg meget sammen med hendes eks i stedet for hende og jeg svigtede mange gange, når hun spurgte om jeg kunne være sammen sagde jeg at jeg skulle lave lektier. En dag var jeg i bycenteret med hendes eks kæreste og jeg havde bildt hende ind at jeg lavede lektier og derfor ikke kunne være sammen med hende, mën hun var også i bycenteret den dag og hun så os, hun fik tårer i øjnene og løb hjem troede jeg dengang, men hun løb ikke hjem hun løb til togskinenrne og lagde sig på dem. Om aftenen kom min mor ind på mit værelse og fortalte min bedste venindes mor havde ringet og sagt at min bedste veninde var død samme eftermiddag hun havde begået selvmord. Hvor kunne jeg være så dum og ikke se jeg mistede hende til ham? Mangler bare hjælp eller bare at nogen lytter. Min mor siger ikke så meget om mine gerninger i det hele, tror ik helt nogen forstår.. Christine

Svar: 

Kære Christine

Tak fordi du skriver herind og deler dine tanker med os. Jeg kan godt forstå, at du har brug for nogen der vil lytte, for det må være rigtig svært, at miste sin bedste veninde. 

Jeg vil gerne starte med at sige til dig, at det lyder til, at du har været en rigtig god veninde. Du har været der og støtte din veninde gennem hendes spiseforstyrrelse og flere selvmordsforsøg. Det er rigtig svært, at være veninder med en, der har det så svært, som din veninde må have haft det. Ofte er man magtesløs, for uanset hvor gerne man vil hjælpe, så er det personen selv der skal træffe sine egne valg og vælge livet til. Jeg synes det lyder til at du har gjort alt hvad du kunne.

Samtidig kan jeg godt forstå, hvis du føler du har svigtet hende og måske har du endda dårlig samvittighed og føler skyld over at hun valgte at begå selvmord tilsidst? Men jeg er sikker på, at du havde gode grunde til, at holde med hendes ekskæreste og jeg er sikker på, at du ville have støtte og hjulpet hende igen, hvis du havde haft en fornemmelse af, at hun ville begå selvmord.

Måske tænker du over, om der var noget du kunne have gjort anderledes, så det ikke var endt som det gjorde? Men du skal vide, at vi bestemmer selv, hver især over vores liv. Det gjorde din veninde også og det var hendes valg, at begå selvmord. Jeg ved ikke om hun var blevet deprimeret og faldet tilbage i spiseforstyrrelsen efter at hendes kæreste gik fra hende, måske ved du det heller ikke? Men jeg tænker, at der er en stor risiko for, at hun igen har fået det rigtig dårligt og at det derfor endte med, at hun begik selvmord. Når man har det så skidt, kan det være svært, at tage imod hjælp fra de mennesker der holder af en, ofte har man brug for professionel hjælp. Jeg tror derfor ikke, at der er noget du kunne have gjort - men jeg kan sagtens forstå, hvis du tænker over det, det er helt naturligt.

Du fortæller ikke så meget om, hvordan du har det nu. Jeg ved derfor ikke om du er godt på vej videre eller om tankerne om din veninde fylder så meget, at du har svært ved, at tænke på andet? Men jeg vil gerne fortælle dig, at jeg tror det er rigtig vigtigt at du prøver at lægge det bag dig. At du prøver at acceptere at din veninde begik selvmord og accepterer de valg du traf og dem hun selv tog. Jeg kan sagtens forså, hvis det er rigtig svært men jeg tror det er vigtigt at du lever videre. 

Du fortæller at din mor ikke siger så meget og at der nok ikke er nogen der forstår. Det får mig til at tænke på, om du går meget alene med alle de tanker der fylder i dig lige nu? Jeg tænker på, om det måske er en god ide, at du får talt med nogen om, hvordan du har det? Det tænker jeg fordi, jeg tror det er vigtigt at du får bearbejdet din sorg over at have mistet din veninde og får vendt dine tanker om, om du kunne have gjort noget anderledes. Jeg tror det er vigtigt for, at du kan komme godt videre. Derfor synes jeg også der er rigtig flot at du har skrevet herind og delt dine tanker, det er rigtig godt, at du har fået sat ord på de svære tanker og følelser der fylder i dig og jeg tror det kan hjælpe dig, hvis du fortsætter det, du er begyndt på, ved at skrive herind.

Du skriver selv at du mangler hjælp eller bare at nogen lytter og jeg er helt enig med dig, jeg tror helt sikkert også at det vil være en god ide, hvis du finder en at snakke med. Måske kender du en voksen, som du har det godt med og som du kan forestille dig at snakke med om, hvordan du har det? Måske er der en skolepsykolog på din skole, som du kan lave en aftale med? Så kan du mærke, hvordan det er at prøve at snakke med en professionel om det - måske vil det være en god oplevelse? Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at logge på Cyberhus chatrådgivning, her kan du tale med en voksen rådgiver om hvordan du har det og I kan måske snakke om nogle af de ting jeg har spurgt dig om her, eller andre ting, du er kommet til at tænke på?

Jeg håber du vælger at snakke med nogen om hvordan du har det og du er mere end velkommen til at logge på chatten eller skrive til brevkassen igen.

De bedste hilsner og mange tanker

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program