Why me?

brevkassespørgsmål

Why me?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 13 år. For omkring en måned siden var min veninde og jeg på webcam, med en dreng på 16, tror jeg. Han spurgte om han måtte se os nøgen.. Vi sagde nej. Men efter lidt tid spurgte han om han måtte se os i bh. Vi startede med at sige nej, men han plagede os.. Og til sidst sagde vi ja. Vi sad begge med en dyne. min veninde er 14 år, og hun har prøvet det mange gange før. Men det havde jeg ikke, og jeg havde heller ikke helt lyst. Nå men..på et tidspunk gik forbindelsen væk. Det var altid mig der skulle gå over og sætte det til igen.. men da jeg gik der over (uden dyne) fandt den forbindelsen igen, og startede webcamet igen. Det gik meget i hak..Og selvfølgelig gik den i hak lige da jeg stod der med mine bryster, og bh lige op i webcamet. De blev bare ved med at være der, i helt vildt lang tid. Jeg blev så ked af det! Han skrev, imens det der var gået i hak lige der, at han var helt vildt liderlig, og han viste hans penis, uden vi sagde ja. Og han skrev jeg havde nogen gode bryster osv. Næste dag skrev han, at jeg var så lækker, og han skrev: "må jeg se dig på cam igen, smukke?<3" Jeg skrev nej, og logede af. Og nu ved jeg at det var det rigtige jeg gjorder.. For jeg havde virkelig ikke lyst! Hilsen Amalie.

Svar: 

Kære Amalie

Først og fremmest tak for, at du vil dele din oplevelse med Cyberhus. Det er stærkt!
Jeg er sikker på, at din historie kan hjælpe andre unge til at være forsigtige når man chatter og cam'er med folk man ikke kender på nettet.

Når jeg læser din historie lyder det som om du er kommet "helskindet" ud på den anden side. Du ved, at det var forkert at tage tøjet af over webcam, og du har været god til at sige stop, da han sagde at han gerne ville se sig på cam igen. Og det er GODT.

Som ung kan det være super spændende og sjovt at opsøge det "farlige". Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Alligevel er det vigtigt at man laver nogle skrappe regler for sig selv. Nettet er et fedt sted at finde nye venner og heldigvis er langt de fleste, man møder, søde og rare. Men hvis man møder en person, som beder én om at smide tøjet, så skal en alarmklokke helst ringe inde i hovedet, og så skal man logge af og finde andre at chatte med. Den personlige grænse er super vigtig. Det kan være rart at få at vide at man er "lækker" og har pæne bryster osv., men det er ikke det værd. Jeg er glad for at du sagde nej. Det er det helt rigtige. Hvis han skriver til dig igen, skal du melde klart ud, at du ikke ønsker at chatte eller være sammen med ham. Hvis han ikke respekterer det, bliver du nødt til at sige det til en voksen. En forælder, en lærer eller en voksen, du er tryg ved. Ok?

Jeg har tilladt mig at lægge din historie i Cyberhus' "Livsfortællinger", fordi jeg tror at mange andre herinde kan have gavn af at læse om din oplevelse. Det håber jeg er ok med dig.

De bedste hilsner
Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program