Nogle spørsmål

brevkassespørgsmål

Nogle spørsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Jeg er en pige på 11 år som har nogle spørsmål. Hvad er det at give et Blowjob og Handjob og oralsex? Jeg syns selv at jeg er for ung til at vide alt det her Håber at i kan svare på mine spørsmål Kærlig hilsen Den lille pige

Svar: 

Kære pige 11 år.

Som du selv skriver, synes du, at du er lidt for ung til, at vide hvad blowjob, handjob og oralsex er for noget. Det er rigtigt godt du spørger, fordi du meget snart træder ind i teenager årene, hvor der sker en meget stor udvikling fra, at du er et barn til at du bliver en kvinde. Måske giver mine svar ikke helt mening lige nu, men jeg vil prøve at svare så godt jeg kan på dine spørgsmål, vel vidende at du er 11 år, og selvom jeg synes du er for ung til selv at prøve de her ting, synes jeg det er helt i orden at du spørger og undersøger hvad de forskellige ting betyder. 

Her er svarene på dine spørgsmål:

Blowjob er et engelsk slang udtryk for det danske ord oralsex. Når en pige/kvinde bruger mund, tunge og/eller læber til at sutte og slikke drengens/mandens tissemand, har hun oralsex (dansk) og giver et blowjob (engelsk). Jeg forestiller mig at du måske vil synes, at det er lidt mærkeligt for dig, at forestille dig en pige med en drengs tissemand i munden. Det er en måde at give sig hen til hinanden på og det kan være ganske dejligt og nydelsesfuldt, som en del af det at have sex med hinanden.

Handjob er også et engelsk ord som betyder at bruge hånden til at tilfredsstille sig selv eller en partner med hånden på kønsorganerne. Man kan også kalde det for en slags onani.

Jeg håber det var svar på dine spørgsmål. Hvis du er i tvivl om noget, undrer dig eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os igen. 

De bedste sensommervarme hilsner Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program