Kære du.

Jeg er ked af at høre at du føler dig ulykkelig Jeg kan godt forstille mig at det må være hårdt når du græder hver dag og er ked af din vægt. Det aldrig særlig sjovt, når man går og er rigtig ked af det.

I dit brev nævner du flere ting, som jeg tænker kan have en betydning for, hvorfor du er så ulykkelig. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig. Det vil jeg gøre ved at tage fat i nogle af de ting du nævner i dit brev.

Din mor
Du skriver at din mor er meget ked af din vægt og at hun snakker meget om at du skal tabe dig. Det må føles som noget af pres for dig, at din mor synes du skal tabe dig. Jeg kan godt forstå, hvis du kan føle at din mor er skuffet over dig, når du så ikke taber dig. Det er ikke nemt at skulle leve op til. Du skriver også at du rent faktisk gerne vil tabe dig, men at det ikke rigtig lykkes.

Jeg tror i bund og grund at din mor egentlig gerne vil hjælpe dig. Hun kommer så til at sige det, på en lidt uheldig måde der gør at du bliver mere presset end motiveret til at gøre noget. Jeg synes det kunne være rigtig godt, hvis du kunne tage en snak med din mor om, hvordan du egentlig har det. Det er rigtig svært at skulle tabe sig, så derfor har du brug for støtte og ikke en der presser dig. Jeg tror det ville være godt, hvis I sammen kunne lave en plan for hvordan du kan tabe dig, så det ikke bliver din egen opgave, men at hun kan støtte langsomt fremad.

Verden med dig
Når alting bare føles rigtig svært og hårdt, så kan man godt nogen gange tænke at verden ville være bedre uden en selv. Det er normalt at man ind imellem bare synes det hele kan være lige meget. Men det er selvfølgelig ikke så godt, hvis det bare bliver ved med at føles sådan. Jeg tænker at grunden til at disse tanker kommer, er at du, som du selv skriver, har dårlig selvtillid. Det lyder også som om du har rigtig mange svære tanker, og du ved ikke helt hvad du skal gøre. Jeg tænker også at det er derfor du har lyst til at cutte dig selv. Det at cutte sig selv kan være en måde at vise fysisk, hvor ondt det faktisk gør indeni. Når du overvejer at gøre det, så tænker jeg egentlig at det er måde at sige at du faktisk har brug for hjælp, som du også skriver i brevet.

Snak med nogen om det
Jeg synes du har brug for hjælp, så du ikke skal gå alene med alle dine tanker alene.

Jeg synes for det første at du skal at snakke med dine forældre om hvordan du har det. Det er vigtigt at have nogle voksne der også kan hjælpe og snakke med dig derhjemme. Nu ved jeg ikke hvordan du har det med dine forældre, men hvis du synes det kan være svært at snakke med dem, så kan du prøve at starte med, at skrive et brev til dem med dine tanker. Nogen gange kan det være nemmere at skrive det i brev først.

For det andet synes jeg du skal prøve at tage til din læge og fortælle hvordan du har det. Lægen kan hjælpe dig med hvad du kan gøre, for at få det bedre.

Den sidste mulighed du har er at prøve chatten her i Cyberhus. Her kan du helt anonymt sidde og snakke med voksen, som gerne vil prøve at hjælpe dig.

Til dig
Ud fra det du skriver, kan jeg godt forstå at det må være rigtig hårdt lige nu. Jeg har lyst til at sige til dig, at verden på ingen måder vil være et bedre sted uden dig. Der er nogen som holder rigtig meget af dig og  jeg er sikker på at de vil sige, at de ikke kan undvære netop dig. Selvom du måske godt kan føle det sådan ind imellem.

Jeg synes det er rigtig godt at du skriver her og fortæller om hvordan du faktisk har det indeni. Det siger noget om, at du er bevidst om dig selv og dine følelser og at du faktisk gerne vil have noget hjælp. Det er virkelig stærkt at du selv kommer og beder om hjælp.

Jeg håber du har mod på at får snakket med andre om det, så du kan få hjælp til at få det bedre med dig selv.

Kærlig hilsen Sine