Livet er mening s løst

brevkassespørgsmål

Livet er mening s løst

brevkassespørgsmål af
M.b
10 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej jeg meget ked af det heletiden jeg har mange god venner men ingen lytter til mig og forstår og ingen kan se hvor ondt det gør af og til vil jeg ønske mig væk langt væk det tidspunkt jeg mest glad er når jeg i min klub der voksne jeg kan lid og er tryg ved hvorfor skal det være sårn er kun 10 år vil ha det godt

Svar: 

Kære M.b

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have det godt. Det er virkelig svært og hårdt at være ked af det. 

Du spørger om, hvorfor dine venner ikke kan forstå, at du er så ked af det hele tiden? Det ved jeg selvfølgelig ikke. Men når nu du skriver at du er 10 år, kan én af grundende måske være, at det godt kan være lidt svært at sætte sig ind i, hvor ked af det andre kan være, hvis man selv er glad og har det godt. Mange bliver først rigtig gode til at forstå andres følelser når de bliver lidt ældre. 

Men hvad med de voksne i din klub? Er de gode at snakke med, om hvordan du har det? Det er i hvert fald dejligt, at du har det godt der, og at du er tryg ved de voksne. Måske kunne de voksne, hjælpe dig med at forklare nogle af dine gode venner, om hvorfor du er ked af det. Måske kan de voksne hjælpe dig med at forklare, hvordan dine venner kan gøre det lidt lettere at være dig, når du er ked af det? 

Når man er rigtig ked af det, er det vigtigste, at man snakker med de voksne om hvordan man har det. Det kan ikke få alt det svære til at gå helt væk, men med tiden skal det nok blive bedre. Og så hjælper det også bare at vide, at man har nogen der vil lytte og som vil prøve at forstå. 

Husk du også er velkommen til at klikke forbi vores chat, og chatte med en rådgiver om, hvordan du har det. 

Venligste hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program