P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej, Cyberhus! Jeg var i går til læge, hvor jeg fik en recept på p-piller.. Dem skal jeg selvfølgelig snart begynde på, men jeg har lige et par spørgsmål som jeg ikke fik stillet lægen... Når jeg er færdig med de 3 x 21 tabletter og skal have nye/flere, hvordan får jeg så fat i dem?? Hvad skal jeg liiiige sige på apoteket? Mht. til recept osv.???? Og de bivirkninger der kan forekomme, når man tager p-piller.. Så som brystspændinger og vægtøgning.. - er det meget normalt? Vil helst ikke tage på... Håber I kan svare på mine spørgsmål. Hilsen S

Svar: 

Kære S.

Tak fordi du skriver til os i Cyberhus. 

I pakken med p-piller er der en seddel med anvisning på hvordan du tager dem. Som oftest skal de helst tages på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Prøv at kigge på din recept om lægen har sørget for, at du kan hente flere p-piller på apoteket. Hvis der ikke er flere, skal du igen kontakte din læge. Nogle læger vil gerne have at man kommer til konsultationen for at få målt blodtryk, en snak om virkning og bivirkninger mm. Det er normalt at få brystspænding og vægtøgning. Hvis du oplever at tage meget på synes jeg du skal gå til din læge. Måske I kan finde en anden p-pille eller en anden løsning.

Jeg håbe det var svar på dine spørgsmål.

Efterårsblæsende hilsner Mette. 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program