jehova

brevkassespørgsmål

jehova

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hej Jeg har nogle spørgsmål om Jehovas vidner. Det er sådan at jeg netop har fundet ud af at jeg har en lillesøster, men problemet er at hun er jehovas vidne, og jeg ikke vil ødelægge hendes liv. Jeg er ikke på nogen måde selv troende, men det var min (vores) biologiske far, som hun har boet hos.. ved i hvor jeg kan få svar? håber meget hilsen Liv

Svar: 

Hej med dig..

Den her brevkasse handler om hvordan rådgivningen fungerer her i Cyberhus. Men jeg ved ikke rigtig hvilken brevkasse jeg skal sende dit spørgsmål over til, så jeg vil lige svare dig her i
alligevel :)

Det lyder da helt vildt, at du lige pludselig finder ud af, at du har en lillesøster. Dejligt og jeg kan sagtens forstå, at du er nysgerrig på at få kontakt med hende.

Jeg er lidt usikker på om Jehovas vidner må have en personlig kontakt til nogen personer uden for Jehovas vidner, men det synes jeg du skal undersøge. Jeg synes ikke du skal være nervøs for at ødelægge hendes liv, fordi hun og hendes forældre kan jo sige nej, hvis de ikke har lyst til at I skal have kontakt.

Nu ved jeg ikke om du allerede har været i kontakt med din søster. Hvis du har og hun allerede ved, at hun har en søster, så synes jeg du skal skrive et brev eller en mail til hende, hvor du spørger hende hvad hun har lyst til og om hun må have kontakt med dig.

Hvis hun ikke ved det, kan du stadig gøre det, hvis du synes det føles rigtigt, men du kan også tage en snak med den voksen som har kontakt til hende. Er det Jeres biologiske far? Få en snak med ham og få ham til at hjælpe dig.

Det kan godt være lidt svært og man hører alle mulige ting i medierne om hvad et Jehovas vidne må eller ikke må, og sommetider skal man nok passe på med at tro på det hele. Så jeg synes egentlig bare du skal tage kontakt, hvis du synes det føles rigtigt.

Og så må du se om det kan lade sig gøre..

Håber alt det bedste for dig og din søster

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program