Hej Cyberhus. Jeg har en bedste ven, som mistede sin mor for snart 6 år siden, fordi hun tog sit eget liv, ved at hoppe ud foran et tog. Det er rigtig sørgeligt, at hun ikke tænkte sig ekstra godt om, men hun havde det rigtig skidt. Hun havde en masse sygdomme. Hun drak meget i perioder. Hun havde det bare psykisk svært. Min bedste ven tænker hele tiden på hende. Han tog mig med ind på kirkegården, fordi jeg skulle se hendes gravsted. Jeg vil gøre alt for at se ham smile, men det er bare, som om at intet hjælper. Jeg kan sidde og snakke med ham i timevis, men alligevel virker det ikke rigtig, som om han tager mine ord til sig. Nogengange virker han kold og lige glad med dig, især i de perioder, hvor han tænker på sin mor. Hjælp mig, hvordan kan jeg hjælpe ham bedst? Jeg lytter og støtter ham, jeg siger, at jeg forstår ham, og at han altid kan komme til mig, men det virker ikke, for han kommer ikke til mig, han går med det indeni sig selv... Jeg beder jer, giv mig nogle gode råd?:-( Det sårer mig og se ham sådan! Knus den forvirrede pige.