Hey du. Jeg er i sommers startet i 1.g på STX, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg snakker mest med folk fra min parallel klasse, da menneskerne i min egen klasse ikke rigtig siger mig noget. Men ellers har jeg 5 gode venner, som jeg hygger med med i frikvarterene. Det eneste problem for mig ved at gå på STX er festerne. Der er fest på skolen rigtig tit, og jeg har altid forbandet det langt væk. Jeg drikker ikke, og jeg kører den der perfekte-kloge-fornuftige-pige-stil. Du ved, hende der laver sine lektier, får 10 og 12 i alt, og som ikke har andet liv end skolen. Jeg har tonsvis af regler for mig selv om hvad jeg må, ikke må. Tideligere har jeg været plaget af noget OCD-lignende rengørings ritualer, og har altid været meget pligtopfyldende. Da min bedste veninde døde for 4 ½ år siden, blev jeg nødt til at vokse op meget hurtigt, være fornuftig, ansvarsfuld. Det føles som om at jeg er hoppet 10 år over. Når bassen pumper, pigerne skriger mig ind i øret, og folk begynder at kramme mig falsk føler jeg mig utroligt malplaceret. Jeg hader det. Jeg bliver utrolig bange, og må gå ud på toilettet og skade mig selv hele tiden for ikke at hæmme følelserne. Måske, ligesom de hæmmer deres med alkoholen? Jeg tror jeg er alt for moden, kedelig og "voksen" til at fjolle rundt. jeg ser ikke nogen grund til det, udover at holde mine sociale bånd. For det er nemlig der problemet kommer. Sidste gang der var gymnasiefest kom jeg ikke, og alle spurgte mig febrilsk hvordan jeg kunne undgå en fest?! Jeg ved at de allerede synes at jeg er mærkelig nok med alt det jeg går op i skolen, og det at jeg ikke drikker, så hvor plus akavet og stræber agtig kan man lige blive ved at lade være med at feste? Når de snakker om teenage ting som at drikke, feste, drenge, og det der underlige trip med at hade skolen, føler jeg mig utrolig meget udenfor. For sådan har jeg det slet ikke. De ting er ikke vigtige for mig, og nåede aldrig til mig, da jeg ikke nåede puperteten før min veninde døde. Jeg synes ting som linjens ligning politik er ophisende, og jeg bruger gerne en hel aften på at passe min lillebror. Jeg føler mig så forkert. For jeg ved at jeg er meget anderledes OG KEDELIG!! Mit spørgsmål er.. Skal jeg ændre mig, for at passe ind, for ikke at være irriterende-fornuftig og opretholde mine venskaber? Eller er det dumt at feste og drikke, have sex og alt det, når man FORDRAVER alt hvad der lugter af teenager? Jeg ville ønske at jeg bare kunne være 30, få børn og være kedelig, passe ind i blandt alle de andre fornuftige voksne. /Katrine