hjælp !!

brevkassespørgsmål

hjælp !!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hej Cyberhus :-) Jeg skriver herind fordi jeg har et problem der irreterer mig meget! Nogle få gange masserer (onanerer) jeg lidt dernede i skeden. Men når jeg er færdig får jeg en følelse af at jeg skal tisse og det bliver ved i flere dage/ uger. Jeg har været til læge en gang hvor jeg to en prøve og fandt ud af at det var blærebetændelse. Men jeg kan ikke se at man kan få blærebetændelse bare fordi man nogle få, få gange masserer sig lidt dernede. Ville så gerne snakke med min mor om det men, jeg kan og vil under ingen omstændigheder sige det til hende. det er simpelthen ALT for pinligt. Jeg tør ikke engang sige det til lægen!. HJÆLP mig hvad sker der og hvad kan jeg gøre. ( skal jeg helt stoppe med at onanere/massere? Vh den meget fortvivlede pige.

Svar: 

Kære fortvivlede pige.

Det er super du skriver, for du skal ikke gå med dine bekymringer alene.

Når man onanerer eller har sex kan det nemt ske at man efterfølgende får en blærebetændelse. Det skyldes at numsebakterier bliver skubbet op igennem urinrøret og op til blæren hvor de kan give blærebetændelse. Det du kan gøre for at mindske risikoen for dette er at huske at tisse efter du har onaneret eller efter du har haft sex. På den måde får du skyllet bakterierne ud af urinrøret.

Hvis du har følelsen af at du har en blærebetændelse er det vigtigt den bliver behandlet. Derfor synes jeg du skal ringe til din læge og fortælle hende eller ham, at du tror du har en blærebetændelse...Du behøver ikke at fortælle lægen om hvorfor du tror du har fået den. Så vil du få en tid med det samme og lægen vil hurtigt kunne finde ud af om du har blærebetændelse eller ej.

Selvom alle mennesker onanerer i et vidst omfang er det ikke alle der snakker om det. Så det er helt normalt at du synes det kan være pinligt at snakke om, men det er der bestemt ingen grund til. Hvis du har nogle rigtig gode veninder kunne det være en ide at snakke med dem om det. Det kan være de har nogle erfaringer de kan dele og måske er der nogle af dem der har haft samme problem.

Onani er blandt andet en god måde at lære sin krop at kende på og der er således ingen grund til at stoppe med at onanere.

Jeg håber du kunne bruge mit svar.
Kærlig hilsen Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program