Dårligt humør.

brevkassespørgsmål

Dårligt humør.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej, jeg er 14 år gammel.. Og er tit i dårligt humør. Min mor og far er skilt og min far prøver ikke rigtig på at kontakte mig og min lille søster.. Så det stort set min mor der tager sig af os.. Hendes familie hjælper også da hun godt kan være syg.., men bliver tit i rigtig dårligt humør! Og det irretere mig.. Kan blive i dårligt humør, Hvis folk har det alt for godt.. Eller hvis de har det dårligt... Eller hvis jeg er sammen med mine veninder og de så begynder at snakke om hvor "geniale" deres fædre er... Og når jeg er i dårligt humør kan jeg godt lide at høre sørgelige sange så jeg kan føle at andre har det som mig.. Det ikke fordi jeg ikke kan lide at folk har det godt.. Men Jooo.... Jeg ved det ikke og har det ikke godt med at få det dårligt over sådan nogle latterlige ting.. Plejer ellers at fortælle min mor alt.. Men er bare bange for at hun får det dårligt.., og jeg vil gerne have det godt over at folk har det godt.. Jeg husker også nogle dumme ting jeg har gjort før.. Sådan noget der stadig nager mig og giver mig dårlig samvittighed og det gøre at jeg bliver mere dårlig... Hvad er der galt med mig?

Svar: 

Kære du

Det lyder rigtig træls at du går og er i dårligt humør så tit, og jeg kan sagtens forstå at det irriterer dig og at du gerne vil gøre noget ved det. Derfor synes jeg at det er rigtig godt at du skriver herind.

Først vil jeg skynde mig og svare på dit spørgsmål og sige at der er INTET galt med dig. Det er helt normalt at man i perioder kan være i dårligere humør end ellers. Og når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på at meget af dit dårlige humør måske godt kunne skyldes at du savner din far. Og det kan jeg sagtens forstå at du gør, og det må være hårdt at høre hvordan dine veninder taler om deres ”geniale” fædre. Hvor meget ses du mon med din far? Kan du fortælle ham at du gerne vil ses mere med ham, skrive et brev til ham om at du savner ham? Måske kunne han hjælpe på de dage din mor er syg?

Jeg synes du lyder som en rigtig omsorgsfuld person, som tænker meget på hvordan andre har det og det synes jeg er rigtig flot. Men jeg synes det er ærgerligt at det afholder dig fra at fortælle din mor om hvordan du har det. Jeg tror faktisk din mor ville blive rigtig ked af det, hvis hun fandt ud af at du var holdt op med at fortælle hende alt, fordi du var bange for at hun fik det dårligt. Jeg tror hun rigtig gerne vil være der for dig ved både de sjove og svære ting du går igennem..

Jeg synes altså, at du skal åbne op for din mor om hvordan du har det, fordi når man kommer i en periode med dårligt humør, så kan det hjælpe rigtig meget at tale om det med ens nærmeste og få støtte fra dem. Og så synes jeg også du skal fortælle din far hvordan du har det – (hvis jeg altså har ret i at du savner ham) – måske kan du også få din mors støtte i at få lidt mere kontakt med din far.

Til sidst vil jeg lige sige at det er meget normalt, at det kan være rigtig rart at høre at andre også har det svært, når man selv har det svært. Det kan på en måde gøre at man ikke føler sig som den eneste i verden. Derfor giver det rigtig god mening at du også godt kan lide at høre sørgeligt musik, og at du godt kan blive ked af det, hvis andre har det godt, fordi det får dig til at føle dig som den eneste der har det svært.. Måske kunne det være rart for dig, at starte en debat herinde på cyberhus, og høre nogle historier fra andre, der også har prøvet at have det sådan - du er helt sikkert ikke den eneste!

Jeg håber du vil åbne op for din mor omkring det hele – og husk du er også er velkommen på chatten her på cyberhus en dag, hvis du skulle få lyst.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program