Kære brevkasse. Jeg har gået med disse her problemer et stykke tid nu og jeg kan ikke holde det ud længere! Så håber på at jeg er kommet til det rette sted og kan muligvis finde hjælp. Begge mine forældre døde her for 2 år siden i en bilulykke. Så jeg er nu alene sammen med min store søster. Jeg savner mine forældre dag for dag og bare at sidde og skrive det her ned falder tårne ned af mine kinder. Jeg bor nu sammen med min store søster hendes man og 4 børn. Jeg holder rigtigt meget af hendes børn at det er som om de er mine egen brødre. Det første ½ år efter mine forældres død var jeg småt ved at komme over det, men det tog meget hårdt for min søster. Min søster gik fysik ned fik anfald og hun tager medicin for det. Hun fik det bedre med tiden og sammen kiggede vi fremad. Men her lige pludseligt var alting gået helt galt! Jeg fandt ud af at min søsters man som hun har været gift med i 9 år er voldelig mod hende og hendes børn og han var også begyndt at blive voldelig mod mig!. Jeg snakkede med hendes ældste søn og han sagde at det altid havde været sådan. Han har op til flere gange slået dem og min søster, engang gik det så galt at min søster pakkede sin ting og var ved at gå, men hendes ældste søn fik hende til at blive. Jeg har spurgt min søster hvorfor hun ikke havde sagt noget til mig eller hvorfor hun ikke for længst var stukket af i sådant et dårligt forhold. Hun sagde '' jeg kan ikke opdrage mine børn uden deres rigtige far''. Så hun føler sig nærmest tvunget til at blive. Selv hendes eng børn siger at de hader deres far og vil flytte hjemme fra. Men det var lige pludseligt begyndt at gå ud over mig. Han bliver så hurtigt sur og en gang kastede han en fjernbetjening på mig. Og om natten når alle i huset sover, kommer han og tager på mig slikker mig putter finger i mig og han holder mig fast så jeg intet kan gøre. Og hver gang han så prøver at komme ind i mig, høre man en dør åbnes eller nogen kommer så han skynder sig væk. Han plejer at komme og binde en klud rundt om munden på mig så jeg ikke kan skrige. Jeg har værelse midt ude på gangen alene så det er ikke sådan jeg lige kan trappe så nogen kan høre mig. Det er jo nærmest voldtægt, og når jeg spøger hvorfor han gøre det siger '' din søster tager medicin og derfor kan jeg ikke gøre det så får jeg nogle af det stoffer inde i mig desuden er der noget galt med hendes hoved så hun er nærmest handicap . Og jeg tænker bare WTF? selvfølgelig er hun ikke helt rask, prøv du og miste dine forældre og lad os se hvordan du ville regere. hvorfor skal det så gå ud over mig. Han siger vi alligevel ikke er i familie sådan rigtigt så derfor kan vi gøre det. Og han siger også jeg skal og være din første der er ingen andre der skal gøre det! og jeg tænker fandme nej! jeg gider sku ikke knalde med en 42 årlig!! Han siger jeg får hans dankort jeg må gøre hvad der passer mig, tager til fester , drikke være sammen med venner lige når jeg vil og han lover mig alt muligt lige så snart han går i seng med mig. Jeg er ikke en lille luder som får alt muligt for et knald!! Han truer mig også med hvis jeg siger det til nogen skal jeg finde et andet sted at bo, og at han godt kan finde på at sende mig til England der hvor min hans bror bor. Jeg vidste sku ikke at han havde en bror i England. Jeg vil ikke til England og efterlade min søster og mine venner. Alt dette jeg går igennem føre til at jeg skære i mig slev, sulter mig selv og det giver mig selvmords tanker. Jeg vil hellere op til mine forældre oppe i himlen end at blive ved med at leve dette her liv!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Finder jeg ikke en løsning vil jeg bare dø for jeg kan klare det mere. Hvorfor mig, hvad har jeg gjort siden jeg skal leve sådan :-( Håber på at finde hjælp her. Hilsen den ulykkelige