Hej med dig...

Og hvor dejligt, at du nød at få sagt det hele. Sommetider er det både vigtigt og helt befriende at få sat ord på de ting der fylder inden i. På den måde kan du jo også få hjælp af andre og høre andres meninger. Jeg vil i hvert fald gerne prøve at hjælpe og jeg synes det er nogle super gode spørgsmål du lister op. Lad os tage dem i den rækkefølge du har skrevet dem.

1. Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have mange flere venner og det synes jeg helt sikkert også du skal. Det er også sommetider sådan, at man har forskellige slags venner, som man laver forskellige ting med. Der kan være nogen man snakker kærlighed og livet med, nogen man spiller spil med og andre man går til sport med..og det er bare super.

Venskaber er noget sjovt noget, for tit er det sådan at man møder nogle gode venner når man er lille, for eksempel i børnehaven og så er man bedste venner i rigtig lang tid. Men så bliver man ældre og teenager og så begynder man at udvikle sig rigtig meget og så kan det ske at man vokser lidt fra hinanden. Det er der ikke noget galt med og det er helt normalt. Når man er bedste veninder i de små klasser, så laver man tit alting sammen og er sammen hele tiden. Men når man bliver ældre, så vil man tit gerne være sammen med flere mennesker og have flere venner, ligesom du har lyst til.

Derfor kan du jo prøve at tænke over, på hvilke tidspunkter du synes du hygger dig rigtig godt med din veninde og så blive ved med at være sammen med hende på den måde. Men så begynde at finde andre venner som du kan være sammen med på de andre områder du synes du mangler nu.

Jeg synes du fortælle din veninde hvordan du har det og være ærlig over for hende, på den måde bliver hun ikek usikekr på jeres venskab og så kan det måske betyde at I kan forblive gode venner, men på en ny måde.

2. Hvor dejligt at høre, at du har det godt med din mor.:) Og det du oplever nu, er også helt normalt. For det kan godt komme bag på en mor og en far, hvor voksen deres datter lige pludselig er blevet. Når man er blevet teenager som du er blevet, så begynder man også at tænke mere selvstændigt og tænke mere over alle mulige ting.

Og så kan man godt opleve at det som far og mor gør og siger, er håbløst gammeldags eller at de behandler en som et lille barn. Så jeg tror egentlig det handler om to ting. For det første skal acceptere, at dine forældre bestemmer og skal passe på dig, og heldigvis lyder det til at de gør det på en kærlig måde :)..

Den anden ting er, at du skal begynde at forklare dem hvad du tænker og hvordan du har det. Fordi så kan I bedre sætte jer ned og lave aftaler som i begge er tilfredse med, eller næsten tilfredse moed, for de vil helt sikkert bestemme ting, som du ikke er tilfreds med engang imellem, men sådan er det.

Omkring det med at du udvikler dig, at du har fået bryster og at det virker til at din mor ikke rigtig har forstået det, så synes jeg simpelteh du skal sige det til hende. Måske kan det være sådan en øjenåbner for hende, så hun tænker "Nåå ja, min datter er faktisk ved at blive en stor pige". Og så kan I måske sammen tage på shopping tur, hvor hun ikke peger på svømmedragter du kunne passe i 4 klasse :)

3. Det hænger jo også lidt sammen med mascareen og jeg kan ikke sige hvornår du kan starte med det. Det er meget forskelligt og for nogen er det okay som 13 årig og andre føles det bedst som 15 årig, men jeg ved at det kan være lidt svært og at man gerne vil i gang med det, når de andre i skolen også starter. Det her er også noget dine forældre er med til at bestemme, så jeg synes det er en af de snakke du skal have med dem.

4. Der sker en masse med kroppen når man bliver teenager og det har du allerede oplevet, men der sker også meget med ens tanker og følelser. Og det er det du skriver her, for man begynder nemlig at mærke andres forventninger, tænke over hvad man skal og ikke skal i livet og over for familie og venner. Man begynder også at tænke mere over hvem man selv er og hvad livet egentlig går ud på.

Det kan være hamrende forvirrende og også gå ondt inden i, fordi det kan være svært. Men det er vigtigt for dig, at vide at det er normalt og at alle mennesker går igennem den periode der hedder teenagealderen. (Og der er flere perioder i livet som er ret forvirrende, men det skal du ikke bekymrer dig om nu.:)). Så det er en naturlig del af at blive ældre, men der er en ting der er meget vihgtig her. Det er, at du ikke skal gå med tankerne og følelserne alene. Af to grunde.. for det første hjælper det at få sagt det (ligesom du oplevede her) og for det andet så lærer du noget hver gang du deler det med en god veninde eller en voksen. Og det er det det handler om, at man lærer mere og mere om sig selv, for så bliver man også bedre og bedre til det der hedder livet. Det er fuldstændig som skolen, men vi kan jo kalde det "livets skole".:)

5. Og dit sidste spørgsmål omkring menstruation, så er det ret forskelligt hvornår ens menstruation bliver regelmæssig, men der kan sagtens gå 1-2 år.

Jeg håber vi kom omkring dine spørgsmål og at du kunne bruge mine svar..
Venlig hilsen
Erroll