Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Piercing i munden?

brevkassespørgsmål

Piercing i munden?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

hej med dig øøhhm jeg vil bare lige spørger om noget vi man skal have en piercing i munden hvor meget ødelægger det indlig og hvad ødelægger det kærlig hilsen nickie

Svar: 

Hejsa

Tak for dine spørgsmål.

Jeg tænker, at der er to måder at se det på:

Den ene er, at jeg som tandlæge ved, at du kan risikere at få mange forskellige problemer: du kan få betændelser i det piercede sted, irritation i huden, slid af tandkød og tænder og knækkede tænder (hvis du kommer til at bide på stiften eller kuglen). Og selv om du holder op med at bruge piercingen, er det ikke sikkert, at hullet heler godt op.

Den anden er, at jeg ved ikke, om der er nogen, der har tal på, hvor mange mennesker, der får problemer med deres piercinger. Så jeg kan ikke fortælle dig, hvor stor chancer der er for, at lige netop du får problemer. Det kommer formentlig an på, om piercingen bliver lavet ordentligt og om du passer godt på både metaldelene og hullerne bagefter.

Men jeg tænker, at det vil være en god ide at spørge nogen andre, der har piercinger. Og så spørge dem, der skal pierce dig, hvordan du bedst undgår problemer.

Held og lykke med dine overvejelser.

Niels Hansen, tandlæge

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program