Brystvorter
Brystvorter
Hej med dig... Jeg er lidt nervøs fordi at jeg ikke har fået nogen brystvorter i nu, og alle på min årgang har, og jeg synes især det er underligt fordi jeg er nok den der har de største bryster på hele min årgang. Jeg er virkelig nervøs for at jeg aldrig får nogen brystvorter. Please hjælp mig...
Hej med dig
Tak for dit brev til brevkassen.
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener når du siger at du ikke har fået brystvorter, for når du fortæller at du har fået bryster, lyder det til at alt er normalt der. Jeg tænker at du mener at dine brystvorter er indadvendte eller ikke ser ud som de andres i din klasse. Men jeg kan berolige dig med, at alle brystvorter er forskellige. Nogen har store brystvorter, andre har små. Nogens brystvorter stritter meget, mens andre er indadvendte. Det er alt sammen helt normalt og ikke noget du skal bekymre dig om.
Jeg håber jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, ellers er du velkommen til at skrive igen
De bedste hilsner fra Heidi