Mangler sandheden
Mangler sandheden
Kære Brevkasse. For nogle dage siden fik jeg pludselig af vide af mine forældre, at min søster har en meget stor træng til at lyve, og nu derfor er blevet taget i det. Hun siger at hun lyver fordi hun ingen selvværd har, fordi hun altid har følt sig som den dumme i familien, og derfor har en mangel på opmærksomhed. Jeg blev meget vred i det øjeblik jeg fik det af vide, fordi jeg nu har fundet ud af, at hun også har løget overfor mig. Men hun er nu stille og roligt tilgivet for det, fordi hun trods alt er min søster. MEN! I februar 2011 fik hun konstateret leukæmi, men blev dog erklæret rask til efteråret. Jeg har aldrig nogen sinde været så nede over noget før, og det udviklede sig til at jeg skar i mig selv for at tænke på noget andet end min søsters sygdom. Nu hvor jeg har fundet ud af at hun lyver om det meste i sin tilværelse, kan jeg ikke lade vær med at tænke på om hun også har løget om sin kræft. Jeg har spurgt hende om hun har, men hun siger at det er sandt at hun har været syg, men jeg tror simpelthen ikke på hende. Min tillid til hende er totalt forsvundet. Jeg har sagt til min mor, at jeg gerne vil vide om min søster har været syg eller ej, for det betyder noget for mig. Men hun sagde bare, at det er egentlig ligemeget nu. Det vil ikke betyde noget hvis det nu var en løgn, men jeg VIL vide det! Jeg har skåret i mig selv fordi hun var syg, og hvis det nu viser sig at det hele var løgn, så har jeg intet tilovers for min søster. Jeg har været utrolig meget igennem bare fordi hun var syg. Jeg ville aldrig kunne tilgive hende igen! Ikke engang fordi hun er min søster! Det er umenneskeligt at lyve om kræft! Men spørgsmålet er, hvordan kan jeg finde ud af om det er sandt eller en løgn, når nu jeg ikke kan få sandheden af vide fra hende selv?? Skal jeg ringe til hendes tidligere læge??
Kære dig
Jeg kan godt forstå det er svært at finde ud af din søster har løjet for dig, og også at du har et behov for at vide hvad hun har løjet om. Jeg synes det er flot at du i første omgang har tilgivet hende – men jeg kan godt forstå at du har brug for at vide om hun løj om at have leukæmi, fordi det har haft så stor en indflydelse på dig.
Jeg synes det er godt at du har spurgt hende om hun også løj om det, men kan godt forstå du har lidt svært ved at stole på hvad hun siger lige nu. Jeg synes også det er godt at du har fortalt din mor at det betyder noget for dig – selvom hun ikke mener at det er vigtigt nu. På den ene side har din mor ret, fordi det lige nu handler om at din søster skal have støtte til at holde op med at lyve og ikke jagtes af hendes tidligere løgne – men samtidig kan jeg også sagtens forstå at du har brug for at vide det.
At finde ud af om hun har løjet:
Du vil gerne vide hvordan du kan finde ud af sandheden om hendes sygdom. Du foreslår selv lægen, men lægen har tavshedspligt, og vil derfor ikke fortælle dig noget om situationen.. Derfor er den eneste måde du egentlig kan finde ud af det på, at din søster fortæller dig sandheden, eller dine forældre undersøger sagen og finder ud af sandheden. Og for at få din søster og dine forældre til at forstå, hvor vigtigt det er for dig at vide, tror jeg at du er nødt til at sætte dig ned og forklare dem hvorfor det er vigtigt for dig, hvor meget det påvirkede dig og at du faktisk skar i dig selv pga. det. Hvis de ved hvor meget det påvirkede dig, tror jeg de vil forstå at du har brug for at vide det, og måske kan din søster og dig for en god snak om hendes løgne, konsekvenserne deraf og jeres forhold.
Men så er der lige det med konsekvenserne af sandheden:
Du skriver, at hvis det hele var løgn, vil du have intet tilovers din søster mere og at du aldrig vil kunne tilgive hende igen.. Du skriver tidligere at hun er trods alt din søster, og jeg får også indtrykket af at du egentlig holder rigtig meget af hende. Så hvad vil du have ud af sandheden? Vil du miste din søster? Kunne sandheden også føre til noget andet?
Jeg tænker nemlig at sandheden også kunne være en del af at genopbygge tilliden og forholdet til din søster – selv hvis sandheden er at hun løj om sygdommen... Jeg kan godt forstå det er svært at acceptere, hvis hun har løjet om kræft. Men hvis man lyver om sådan noget, så er det er tegn på at man har det svært med sig selv, og jeg tror hun har rigtig meget brug for din kærlighed nu, i stedet for dit had – selvom hun helt sikkert har gjort noget helt forkert. Men jeg tror også du holder af hende, og du har (måske i troen) været tæt på at miste din søster, og din reakion der afspejler også hvor meget du elsker hende..
Jeg håber, at hvis du finder ud af hvad sandheden er om hendes sygdom – lige meget hvad det er, at du så vil arbejde på at tilgive hende og støtte hende i ikke at lyve igen. Jeg tror ingen af jer ville være glade, hvis du lukker helt ned for hende.
At skære i sig selv
Du skriver at du skar i dig selv, da du troede hun var syg. Når man skærer i sig selv, er det oftest fordi at man har en smerte indeni, som man ikke helt føler man kan få ud på en anden måde. Jeg kan godt forstå det gjorde ondt på dig, at din søster havde leukæmi – og det lyder til at du ikke rigtig fik snakket med nogen om det og bearbejdet de følelser du havde. At få snakket om det er nemlig den rigtige måde at komme ud med smerten på, for det at skære løser intet og kan i stedet blive en flugt fra at få talt om det der gør ondt. Jeg tror, lige meget hvad sandheden er om din søsters sygdom, så har du brug for at få talt om de følelser der opstod i dig på det tidspunkt – for selv hvis sygdommen var en løgn, så var dine følelser stadig ægte... Måske kan du snakke med dine forældre om det, eller måske med en psykolog. Det er helt naturligt at man bliver påvirket når ens nærmeste bliver syge – og det er rigtig vigtigt at få snakket om det med nogen.
Jeg håber du finder ud af sandheden, men ligemeget hvad sandheden er, så håber jeg du vil prøve at tilgive din søster, og få snakket om dine følelser du fik da du troede hun var syg og også de følelser du sidder med nu..
Mange tanker fra Heidi