Skrupforvirret
Skrupforvirret
Hej Jeg skriver til jer, da mit hoved snart er ved at eksplodere af tanker. Jeg er i tvivl, om jeg er biseksuel, hetro eller lesbisk! Jeg er en pige på 22 år, jeg har gennem min ungdom kysset/flirtet med en del fyre, når jeg var i byen, men har aldrig haft en rigtig kæreste. Jeg har datet med forskellige fyre over lidt tid, men det er altid gledet ud. Jeg er meget kræsen i forhold til udseende/personlighed og har til tider nogle lidt urealitiske krav/forventninger til fyre. Det har gjort, at jeg hurtigt har mistet interssen for dem. Jeg har aldrig mærket den der stormende forelskelse som mange taler om overfor modsatte køn. Jo jeg kan da også få sommerfugle i maven, men ikke den der følelse hvor man skal blive helt distræt, når personen er i nærheden - kun i forhold til piger. Jeg har gennem min ungdom mødt 4 piger, som simpelhen hver og enkelt har fejet benene væk under mig. Det har føltes som en forelskelse på den måde med sommerfugle i maven, hjertebanken når man vidste man sku se dem, et dybt savn når de var væk, et lyst til bare at holde/kramme dem i lang tid afgangen og ikke give slip. Jeg har dog aldrig rigtig fantaseret seksuelt om dem. Kun den der meget, meget tætte kontakt/nærhed til dem har tændt mig meget. Jeg havde en praktikvejleder, som var en pige på der var 5 år ældre end mi selvg. Jeg var fra dag 1 helt tryllebundet af hende. Jeg synes, hun var så smuk, sød, klog og jeg kunne være helt høj resten af dagen, når hun grinte af mine jokes, smilte til mig el.lign. Hun var min sidste tanke, inden jeg sov og den første tanke, når jeg var vågnede var hende. Da jeg skulle holde op i praktik og forlade hende, var jeg slået helt ud længe efter. Tanken om ikke at skulle se hende igen, gjorde mig virkelig trist. Jeg har taget mig selv i, når jeg har været i byen og kysse med en fyr at tænke "Tænk på (hendes navn)" i stedet for den fyr jeg stod med. Dog har jeg somsagt aldrig følt noget seksuelt for hende, men en dyb betagelse. Nu har jeg så endelig mødt en fyr, som er virkelig sød ved mig. Vi har været på 4 dates, og han forkæler mig med blomster m.m og tror ikke man kan finde sødere fyr. Han er så stabil, og han vil aldrig kunne finde på at være mig utro. Vi er ikke kærester, da vi somsagt kun har ses 4 gange. Jeg bliver glad, når han skriver en sms og når jeg ser ham, men det er ikke samme intense måde som jeg havde det fx. med min praktikvejleder,som jeg skriver om ovenover.Det er ikke den der følelse al la, 'jeg må bare kramme dig, har behov for at se dig hele tiden' osv. som jeg havde med min praktikvejleder. Da jeg lå og nussede med ham på sengen, hvor han gav mig finger, og jeg gav ham et handjob, var det på en måde rart, men også en lidt tom følelse? Lidt som om, at hvis jeg sku vælge ville jeg egentlig heller ligge i samme seng som min praktikvejleder end med ham. Jeg er skrup forvirret! Jeg har altid haft en tendens til at blive meget betaget af nogle piger - ikke mange, da jeg også har mange veninder som jeg har det helt naturligt med, men nogle piger som somsagt fejer benene væk under mig. Jeg ville aldrig kunne se for mig, at have et forhold til en piger - måske fordi man er vokset op i en kultur, hvor normen er dreng-pige-forhold. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne have det som mine andre veninder med deres kærester - hvor man føler sig lykkelig og at han er den man elsker overalt på jorden - jeg kan bare ikke fremkalde følelsen. Måske har jeg ikke mødt den rigtige? - men samtidig tænker jeg, at den fyr jeg ser nu - hvis han ikke er den rigtige, så tror jeg vitterligt ikke kan findes. Dertil skal det lige nævnes, at jeg aldrig er faldet for rigtig lesbisk piger - jeg falder kun for dem der er hetroseksuelle, og derfor tanken om at man aldrig ville kunne få dem kan gøre meget ondt. Jeg kan også blive meget jaloux, når jeg tænker på en pige jeg godt kan lide, og hvis hun skal på date el.lign med en fyr, hvor jeg tænker - hvorfor er det ikke os to, der bare ku være sammen? Jeg håber, at alt det jeg har fået skrevet giver lidt mening. Har I nogle råd el.lign omkring min tekst? Eller hvad tænker i, når i læser det? Ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen, den meget fortvivlede...
Hej Fortvivlede
Først og fremmest, godt du har skrevet herind, så du ikke går alene rundt med alle de tankerJ
Hmm og så hvad jeg tænker... Det er en super forvirrende tid vi lever i, i forhold til den seksuelle kultur. På den ene side har normen længe været at man skal leve i et mand-kvinde forhold, men på den anden side har vi været ved at bryde op med den norm i flere årtier, og det bliver mere og mere velset at leve et homoseksuelt liv. Men det tager generationer af mennesker for at denne misforståelse er helt ude af vores grundholdning i hverdagen. Jeg tror at vores generation kan være utroligt seksuelt forvirrede, fordi vi er vokset op i denne opbudskultur mod normen. Jeg tror at vi kan have svært ved at finde ud af hvor vi selv står i hele diskussionen om seksuelle lyster og tendenser.
Når det er sagt, kan det være at du gennem hele din ungdom har fundet tryghed i at flirte og kysse med fyre, for det var havd størstedelen af din omgangskreds gjorde. Jeg kan ikke rigtigt læse udfra dit brev om du har haft sex med fyre, eller om du kun har kysset med dem. Men det kan være svært at forholde sig til om man kan lide den seksuelle del ved det modsatte køn, og ved det samme køn for den sags skyld, hvis man ikke har prøvet det. Jeg synes du skal prøve at holde øjnene og sindet åbent når du går i byen, hvis du møder en af de piger som kan feje benene væk under dig. Snak med hende, flirt med hende og find ud af om hun også kunne være interesseret i dig. Du kunne måske blive overrasket, og ende op med at have sex med hende, og nyde det. Hvis det sker, ville du være så meget klogere, at du ved at du på det seksuelle område i hvert fald kan tænde på piger. Jeg synes det er synd at du allerede nu dømmer at du ikke tænder seksuelt på piger. Hvis du som jeg skrev ovenover kunne finde ud af at du rent faktisk nyder sex med piger, kunne du have større mulighed for at finde den kæreste som du elsker over alt på jorden ligesom dine veninderJ
Det kan også være at du møder en fyr, som kan tænde dig på samme måde. Jeg tror ikke på at man falder for en persons køn, men på den udstråling og charme personen udsender. Så er kulturpåvirkningens konsekvenser for ens lyster så en anden snak, som måske gør at de fleste lever i et heteroseksuelt parforhold. Det jeg vil frem til er at vi bliver tiltrukket af det indre væsen, og at det lyder som om at du bliver mere tiltrukket af de feminine værdier, når det handler om nærhed og intimitet i et forhold. Det kan være derfor du kun har oplevet den stormende forelskelse i piger og kun lidt sommerfugle i maven når det gælder fyrene. Så på det følelsesmæssige område er du måske lesbisk eller biseksuel.
Dét at du kun er faldet for heteroseksuelle piger tror jeg er ren tilfældighed. Igen er forelskelse et spørgsmål om udståling, kemi og følelser. Jeg tror bare du har været uheldig at støde ind i piger som ikke har haft de samme følelser for dig, eller at du automatisk har holdt dine egne følelser for dig selv, sådan så det har været noget usagt i jeres forhold til hinanden. På den måde har du aldrig været klar over om der egentligt kunne have sket noget mere mellem jer.
Du skriver at du nu har mødt en fyr som er rigtg sød ved dig og får dig til at smile. Det er jo super fedt. Jeg synes du skal være åben overfor ham, og samtidig forsøge at mærke efter om det er det rigtige. Jeg har oplevet at man ikke behøver den stormende forelskelse, for at kærligheden pludselig blomstre op alligevel, men stadig lyder det for mig, ikke som om du du føler nogen kemi mellem dig og ham. Du kan give det en chance, men prøv at mærk efter om du får nye følelser for ham, mens du lærer ham bedre at kende.
Husk på at der er intet galt i at være hverken homoseksuel eller biseksuel. Jeg tror det handler om at du skal finde dig til rette i det du er lige nu, og respektere dine egne signaler. Du kan prøve at eksperimenter med at få gode oplevelser både seksuelt og ikke seksuelt med begge køn, og herefter ærligt spørge dig selv hvad du føler. Det vigtigste er at du har det godt med det du gør, så lad vær med at have nogen skrupler over at du muligvis er til piger eller begge køn. Så længe du selv har det godt med det, er der ingen der skal fortælle dig at det er forkert. Du kan eventuelt opsøge et Chat- eller datingforum, hvor du kan skrive med piger der sidder i samme situation som dig, eller som har været igennem noget lignende. Du kunne helt sikkert få nogle gode råd eller endda en rigtig god veninde, måske mere end det. Hvis du får lyst til at møde nogle piger i egen person, findes der jo lesbiske diskoteker og sikkert masser af andre aktiviteter, hvor tvivlen om seksualitet ikke er tilstede. Det kunne måske gøre det lidt nemmere.
Til sidst vil jeg lige skrive at det jo er personligheden som betyder noget, så det kunne lige så godt være en fyr du falder for. Prøv at lade vær med at låse dig fast på et bestemt køn, du kan kalde dig biseksuel indtil noget andet er bevist. Jeg tror det vigtigste lige nu er at du gør dig selv det klart hvad du er, og er ærlig overfor dig selv og også dine omgivelser. Biseksuel er en udemærket betegnelse for når man ikke har mødt den rette endnu. Det kan du kun selv mærke når du gør, om det så er drenge eller piger du møder på din vej.
Jeg håber du har kunne bruge mit svar til noget og at du finder en du elsker og som elsker dig tilbage.
Kærlig hilsen
Helene