Maveproblemer
Maveproblemer
Hej cyberhus!! Siden november har plaget mig med for meget luft i maven! I Januar fik jeg mens og der havde jeg for alvor luft i maven før, under og bagefter mensen!! I den her sommerferie var luften så væk, med den 3 sidste uge kom det igen, og ugen efter fik jeg min mens igen og luft blev ved i den uge og gik så væk igen!!! Nu er jeg så startede i skole og i de første 3 dage var det væk men her så onsdag startede det med luften i maven igen og 2 dage senere fik jeg så mens og luften bliver ved!!! Det er især om morgenen jeg har mavekneb, meget luft nærmest bobler der springer inde i maven, og lidt forstoppelse!!! Det plager mig meget og gør mig utrolig pinlig berørt og bliver ked af det!! :( Det jeg gerne vide er om det luft i maven har noget med min menstruation af gøre og hvad kan jeg så gøre for at det stopper når jeg skal have min mens!!! ??? Og hvis det har noget med mensen af gøre skal jeg så have det resten af mit liv, båede før mensen, under og bagefter????? Hjælp mig!!! Har også prøvet mange forskellige midler f.eks : mælkesyrebakterier, aeropax og evt. vil jeg prøve endnu et naturlægemiddel der er mod oppustethed og mavekneb! Har også været ved lægen og fået tjekket min afføring, har ingen allergier og alt er iorden! Så hvad er det og er det bare noget med min menstruation??? hilsen den meget fortvivlede, irreteret pige :-(
Kære dig!
Ja, det må være noget frustrerende for dig at gå rundt med luft i maven. Du er selv inde på, om der er en forbindelse med det og så din menstruation. Nogle piger har det der hedder præmenstruel syndrom (PMS). Har man PMS, kan man f.eks døje med oppustet mave ca 2 uger før menstruationen og til få dage efter menstruationen. Men har du også oppustet flere dage efter menstruationen er stoppet, tror jeg ikke at PMS er årsag til din luft i maven.
Det er rigtig godt, at du har været hos din læge og er blevet tjekket. Måske snakkede din læge om, hvad det kunne være? Jeg tror, du har en irriteret tyktarm. Det er ikke nogen sygdom, og det er ikke fagligt, men irriterende. Det er en tilstand, hvor ens mave nemt kommer ud af balance, man kan sige at man har en følsom mave. Hvis man har en irriteret tyktarm får man let oppustet mave og mavekneb. Der kan også være en tendens til, at afføringen veksler mellem `diareagtig` og `forstoppelsesagtig´. Irriteret tyktarm kan godt gå væk af sig selv.
Når nu du har en tendens til at få oppustet mave, er det en god ide, at tænke lidt over, hvad du spiser. Det er en god ide at spise små måltider flere gange om dagen. Se om du kan spise groft og husk at drikke godt med væske gerne 1½ til 2 l om dagen. Det er også en god ide at dyrke motion, og så er det vigtigt, at du går på toilet, når du skal.
Du skriver i starten, at du ikke døjede med luft i maven i sommerferien. Prøv at tænke på, hvordan det kan være. Spiste du noget andet mad i sommerferien? Kom du på toilettet, når du skulle? Eller slappede du rigtig godt af og var ikke stresset? Prøv at overvej, hvordan det kan være at din mave havde det bedre i sommerferien. Det kan være at det her løsningen på dit problem ligger.
Held og lykke med det.
Kathrine