Min menstruation bliver ved??

brevkassespørgsmål

Min menstruation bliver ved??

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg er begyndt på p piller sidste søndag, jeg fik min menstruation den dag jeg begyndte altså sidste søndag, og har taget med som jeg skulle.. Men jeg har stadig min menstruation, og nu er der altså onsdag. Det vil sige jeg har haft menstruation i 11 dage? Jeg plejer normalt at have den 4-5 dage.. Hvad kan der være galt ?

Svar: 

Kære du,

Mange piger oplever at menstruationen kan være grobund for bekymringer og forvirring. Menstruationen styres af vores hormoner og derfor er det meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan den kommer. Nogle har mange korte blødninger, mens andre har det meget sjældent og lange. Det styres altsammen af hormoner.

Nu er du begyndt på p-piller. P-piller er også hormoner, som bare kommer udefra. Derfor skal hormonerne fra p-pillerne ind og arbejde sammen med hormonerne i din krop. Og det kan gøre at blødningerne i starten svinger meget. Du skal faktisk regne med at der kan gå op til 6 måneder før dine blødninger er helt på plads.

Men selvfølgelig skal du ikke bløde i flere uger. Så hvis du stadig bløder efter 2-3 uger og blødningen ikke er blevet mindre undervejs, så synes jeg du skal smutte forbi din læge til et tjek.

Held og lykke.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program