Cheva tager den
Kære 14-årige
Tak for dit brev. Jeg synes at det er godt at du skriver herind, for at få hjælp til dit problem, og jeg er sikker på, at der er mange andre der har prøvet næsten det samme.

Det er svært for både børn og voksne, at være venner eller have en eller anden form for forhold til andre, uden at man indimellem kommer til, at sige noget, der gør den anden ked af det eller sur.
Det er fordi, at vi har forskellige grænser for, hvornår noget er iorden. Og det er noget man skal lære når man er sammen med andre. Derfor kan du heller ikke løse problemet ved at give op og bare være alene resten af skoletiden, som du skriver.

Dels skriver du, at du har sagt nogle dumme ting og samtidig skriver du, at det er nogle meget uskyldige ting. Du nævner, at du har sagt, at nogle piger er grimme i kjole. Det er måske ikke noget du selv ville blive ked af, men det har vist sig, at din veninde, er blevet såret. Det viser at ikke alle er ens. Din veninde er blevet ked af noget du har sagt. De ting du mener der er små og uskyldige, betyder måske mere for din veninde og det må du respektere, hvis du vil være veninde med hende.

Jeg tror, at du må give din veninde noget tid, hvor du holder lidt igen med dine meninger og viser din veninde, at du rent faktisk er ked af det.

Jeg tror ikke, at du skal snakke så meget med dem om det lige nu, men hellere vise dem gennem længere tid, at du er ked af det og at du respekterer, at de er blevet sårede. Nogen gange er det bedre at vise det, end bare at sige det. Det tager længere tid, men det kan være, at de tror på at du mener det.
Jeg tror at dine veninder efter et stykke tid vil tale med dig igen!

Til sidst vil jeg sige, at jeg tror på, at det hele ender godt og at jeg synes at du skal prøve at se det her som noget positivt.

Det lyder måske mærkeligt, men jeg tænker at du måske kan lære noget vigtigt af det. Nemlig at vi alle er forskellige, at vi oplever forskelligt og føler forskelligt. Og at det er vores alle sammens ansvar at være sammen på en god måde.

Det er faktisk ret svært det her, så derfor bliver vi nødt til at gøre os umage, når vi er sammen med andre og prøve at forstå hvordan de mennesker vi holder af, tænker og føler.
 
Derfor vil jeg gerne takke dig igen for at have skrevet herind. Det var meget modigt af dig og du sætter fingeren på noget der er svært for alle mennesker.

Så tak til dig og pøj pøj!