Jeg føler mig anderledes..
Jeg føler mig anderledes..
Hejsa :) Jeg er en pige på 14 år. Jeg lider af angst. Og så går jeg bare altid og er så bekymret, jeg ville ønske at jeg bare kunne blive 7 år igen for den gang var alting så nemt.. Det er som om jeg tænker alt for meget.. Eller det gør jeg. Jeg kan ikke lide at være til sociale arrangementer fordi jeg er bange for at få et angst anfald og fordi jeg føler mig anderledes og unormal. Jeg går hele tiden og tænker om der sker mig noget, om jeg lige pludselig bliver sindssyg eller andet, mens alle andre fjoller rundt som om livet bare var det nemmeste men jeg synes bare livet er så svært. Jeg er også nogle gange tit trist og ked af det uden helt at vide hvorfor. Er det normalt?.. Måske er jeg bare for egoistisk når jeg hele tiden tænker på mig selv og min psyke og mine tanker. Jeg har fået at vide mange gange at jeg er meget stærk psykisk fordi jeg ser positivt på tingene osv. Men nogle gange føler jeg mig bare så svag og alene med alle mine tanker omkring alting.. Vil ikke gøre det længere. Bare sige at jeg virkelig føler at jeg TÆNKER for meget. Er det normalt? Jeg ved godt at jeg er teenager og næsten alt er jo normalt når man har den alder som jeg har men alligevel føler jeg mig så alene omkring alle mine underlige tanker.. Knus fra mig :-)
Kære pige.
Jeg synes det er rigtig godt, at du skriver herind og fortæller, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil have det sådan længere, så jeg synes du skal give dig selv et stort klap på skulderen, fordi du åbner op og fortæller, om det der er svært. Det er et godt skridt på vejen!
Når jeg læser det du skriver, så er dine oplevelser meget normale i forhold til, at du lider af angst. Du fortæller, at du ikke kan lide at gå til sociale arrangementer, da du er bange for at få et angstanfald og føler dig anderledes og unormal. Jeg vil gerne sige til dig,at du IKKE er unormal og anderledes, men det er sådan du føler dig - på grund af din angst.
Grunden til at det kan være svært at være sammen med mange mennesker, når man har angst, er at man kan være bange for at andre skal synes dårligt om en. F.eks at man ikke er god nok, er underlig, ikke er særlig social, pæn nok, klog nok, sjov nok og andre ting, som gør at det bliver pinefuldt at være i. Men det betyder ikke, at det er sådan, du faktisk er.
At få et angstanfald kan være en meget ubehagelig oplevelse og hvis du har haft nogle, så er det klart, at du bliver bange for at opleve det igen, når du er i sociale sammenhænge. Det der sker er, at du bliver angst for angsten. Altså blot ved at du forestiller dig, at det sker, så bliver du angst. Det kan få den konsekvens, at man bliver væk fra arrangementer for at undgå alt det ubehagelige, der kan ske.
Nu ved jeg ikke om du tager afsted eller bliver væk nogle gange. Det jeg synes, du skal være meget opmærksom på, er om du begynder at isolere dig -om du undgår kontakt med andre- også dine veninder! For så kan det blive en ond cirkel, som kan blive svær at komme ud af. Angsten forsvinder nemlig ikke ved at undgå den.
MEN det er altså muligt at komme af med den! Jeg tænker på, om du mon har været hos en psykolog. Det er nemlig vigtigt at få behandlet sin angst, så den ikke bliver værre. Du er så ung og fortjener at have det godt, så du også kan have det sjovt og dejligt i dit liv :o)
Det er i mine øjne klart, at du kan blive trist og ked af det, for du har det jo ikke godt. Du er bestemt ikke egoistisk, selvom det kan føles sådan, men du kæmper med en masse tanker og bekymringer og det fylder jo nok alt for dig lige nu. Der er ikke plads til andet, som du har det nu. Så når du spørger, om det er normalt, at du tænker så meget, så er mit svar JA.
Mit råd til dig vil være at få snakket med nogle voksne om det her. For som du skriver, så føler du dig alene med alle dine tanker og bekymringer og det synes jeg ikke er godt for dig. Måske dine omgivelser netop oplever dig som psykisk stærk og positiv, fordi de ikke aner, hvordan du har det indeni?! Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg synes, du skal få snakket med dine forældre eller andre voksne, du har tillid til.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at besøge chatten her i Cyberhus, hvis du har brug for at få vendt nogle flere tanker. Her sidder der voksne, som lytter til dig og det du gerne vil fortælle om.
Og husk at selvom du har angst, så kan kan du sagtens være en psykisk stærk pige ellers, men lige nu er det hårdt og måske kan du ikke få øje på din styrke. Men det kan jeg. Jeg synes din styrke er, at du er så bevidst om, hvad der sker indeni dig og kan sætte ord på. Det er flot! Og du er bestemt ikke alene om at have angst - det er der rigtig mange mennesker der oplever, som også får det godt igen :)
Jeg håber mit svar kan give dig mod til at tage næste skridt, så du kan komme videre og få det godt :o)
De bedste tanker og hilsner Rikke