Hvorfor lyver han?
Hvorfor lyver han?
Hej brevkasse Jeg står i en ulidelig situation og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er en 16 årig pige og har en kæreste jeg har været sammen med i snart 1.5 år. Vi holder utrolig meget af hinanden og jeg ved at han elsker mig mindst lige så højt som han elsker mig. Men.. Alt er bare lort lige nu. Vitterligt alt. Føler virkelig min verden er på grænsen til at brase sammen, og jeg kan intet gøre ved det. Jeg føler ikke han forstår mig. Han viser ikke tegn på at bekymre sig om mig. Om hvordan jeg har det. Troede aldrig vores forhold skulle være sådan. At jeg skulle føle mig utryg. Han er den person i hele verden jeg stoler allermest på. Han er den jeg betroer mig om alt til. Men her det sidste stykke tid, kan jeg bare mærke, at det ikke er gengældt. Et forhold handler for mig om, at vise tryghed, at stole på hinanden, at vise tillid. Jeg stoler hverken på ham, eller omvendt. Jeg ødelægger ham, og han ødelægger mig og jeg ødelægger mig selv. Han digter løgne efter hinanden og forventer at jeg skal falde for dem. Hvorfor lyver han? Er det for at beskytte mig? Er det fordi han ved, at det er bedst det hele forbliver hemmeligt. Kan han godt se, at han begår fejl? Er han ligeglad med det? Er han ligeglad med mig? Jeg føler at han gang på gang tvinger mig til at stå med lorten, hvor jeg egentlig bare ønsker at få det til at gå op for ham, at det ikke er det rigtige at gøre. For et par uger siden var han til en fest, hvor han delte seng med en anden pige. Vi kalder hende Amalie. Vi har snakket mange gange om det, og selvom det virkelig er noget der går mig på, lader det til at han ikke forstår mig. Han holdte det hemmeligt, at de havde sovet sammen, og jeg fandt selv ud af det. Jeg blev utrolig vred og ked af det, og han blev bare vred på mig fordi han ikke følte at jeg troede på, at de ikke havde lavet noget. Der gik så nogle dage og vi fik snakket om det. Han lod til at kunne forstå mig, og kunne se hvorfor jeg var ked af det, fordi han havde holdt det hemmeligt. Jeg beder ham om at blokere hende og tage afstand, og han gør det. Dagen efter har han så unblokeret hende, og de har en samtale uden at jeg får noget afvide -igen. Han spørger om hun skal med til en fest, og hun siger at hun synes der er for langt, men det er den film der frister. Hvilken film? spurgte jeg ham om, han svarede utydeligt og snakkede udenom, fordi jeg han havde sagt at de bare var gået direkte i seng, den dag de sov sammen. Senere tager han igen kontakt til hende, og spørger hvorfor alle tror de har lavet noget. Hun svarer tilbage med, at det er mærkeligt, men det var ikke fordi hun ikke ville lave noget med ham. Han svarer tilbage med "haha og nurg. "Så går der yderligere nogle dage, og jeg finder så ud af at han skal op i fitness med hende og en anden pige, og det har han også holdt hemmeligt. Jeg bliver igen vred og ked af det, og han bliver igen mega sur fordi jeg ikke stoler på ham. Nu er det godt to uger siden, og der bliver ved med at hobe sig nye løgne op. Jeg føler ikke jeg er blevet renset ordentligt ud med Amalie. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at han må have gjort noget rigtigt, siden hun frivilligt lægger kortene på bordet, og åbenlyst siger, at hun har lyst til ham. Jeg forstår hende dog på nogle punkter, ikke at hendes opførsel er okay, for virkelig, det er at synke lavt. Men jeg føler heller aldrig, at han har givet hende en klar og tydelig afvisning. Han har derimod svaret tilbage med haha og nurg, i stedet for at give klar besked om at han var sammen med mig. Hvis jeg var hende, ville jeg tage det som et tegn på, at intet var udelukket, og jeg tror hun tænker det samme. Jeg tror at det er derfor hun skriver som hun gør. Alt der har noget med hende at gøre, får mit hjerte til at pumpe uhæmmet. Jeg kan næsten ikke være i min egen krop, og jeg føler mig tømt ud. Jeg føler mig så drænet og ødelagt. Han bliver ved med at sige, at jeg skal stole på ham, og han skælder mig ud for ikke at gøre det. Men jeg har bare taget ham i så mange løgne nu. Så nu ved jeg ikke hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg føler jeg skubber ham væk, men jeg føler også at jeg gør alt for at få snakket ordentligt ud om det, for jeg ved at det er det jeg har brug for. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor han bliver ved med at lyve.. Jeg kan ikke se en anden grund til at han gør det, fordi han også har lyst til hende. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Hvorfor afviser han hende ikke bare? Knus den forvirrede knuste pige.
Kære dig,
Jeg kan høre at du kæmper rigtig meget for tiden - for dig selv og for dit forhold. Jeg forstår godt, hvis du føler dig fuldstændig drænet for hold op, hvor er du bare på arbejde. Det du ønsker, er blot at være i et trygt, tillidsfuldt og ærligt forhold med den kæreste, som du holder så meget af, men lige nu befinder du dig i lidt af det modsatte. Dét er hårdt.
Du spørger, hvorfor din kæreste ikke bare afviser Amalie. Jeg vil gerne komme med et lidt bredere svar. Og som det første vil jeg rigtig gerne have dig til at læse igen, hvad du har skrevet - kig på og mærk dine egne ord. Du beskriver dine værdier og ønsker så fint. Men du er sammen med en, som ikke - lige nu i hvert fald - lader til at have samme værdier og ønsker som dig. Og derfor kommer du til at kæmpe en kamp, som bliver svær at vinde. Du risikerer at fortsætte på denne måde i lang tid. Ligesom rigtig mange andre i parforhold med samme problematikker. Det er nemlig uaftteligt svært at give slip på en man holder rigtig meget af. Men det kan være en gave at give slip. Det vil blive rigtig hårdt i starten, og det er helt okay, men med tiden vil man føle sig stærkere fordi man sagde fra og stod ved sig selv sine værdier. DU er for god til at være i et forhold, der fyldt med så meget utryghed og så mange nytteløse kampe. Du har prøvet flere gange at få et ordentlig snak med din kæreste, hvilket er super flot, men I er stadig samme sted. Det hjæper ikke fordi du er den eneste, der tager kampen op og tager det seriøst. Du er stadig ligeså utryg og kæmper stadig. Jeg ved det gør rigtig ondt på dig, og det er mere end okay. Jeg synes du har kæmpet nok nu. Jeg tænker det er på tide at du tænker på dig selv og lægger din kæreste lidt på hylden. Jeg ved det kan være svært at høre, men det lyder ikke som om i er samme sted lige nu. Der er noget andet, der fanger din kærestes opmærksomhed og han lyver tilmed om det. Det er ikke ok. Det er ikke sådan et forhold du har lyst til at leve i, men det respekterer han ikke. Hvis i fortsætter som nu, risikerer du at miste dig selv mere og mere. Det kan sagtens være det skal være jer igen på et andet tidspunkt, men lige nu lyder det som om at du skal have en pause - en tiltrængt pause, hvor du hygger godt om dig selv. Brug tid på dig selv og med dine veninder. Og brug gerne dine veninder og din familie når det er svært og du er ked af det. Det er rart at have nogle omkring sig når det gør ondt indeni. Du fortjener det bedste og du fortjener en kæreste, som gør dig tryg og tager forholdet ligeså seriøst som dig.
Jeg håber du kan bruge lidt af mit svar. Og så håber jeg du vil tage en velfortjent pause med fokus på DIG.
Husk du altid er velkommen i brevkassen igen eller i vores chat, hvor der sidder søde rådgivere klar til en god snak.
De bedste hilsener
Charlotte